Landsdelsorkestrenes Samråds 
Årsberetning 1997

for perioden januar 1997 til november 1997

FORORD

Sekretariatet ønsker med denne årsberetning for 1997 at informere om de samlede aktiviteter i Landsdelsorkestrenes Samråd (herefter kaldet LS).

Beretningen er godkendt på LS' årsmøde den 21. november 1997 for landsdelsorkestrenes bestyrelsesformænd og musik- og orkesterchefer.

Pr. 1. januar 1997 flyttede LS sit sekretariat fra Odense til København, hvor det nye domicil er hos Sjællands Symfoniorkester i Ny Kongensgade. Den officielle indvielse fandt sted ved en reception den 7. februar 1997, hvor mange samarbejdspartnere og venner af Samrådet mødte op for at markere dagen.

Den forløbne periode har været spændende og pionéragtig med hensyn til at etablere et velfungerende sekretariat i København, og til at få opbygget et netværk såvel indadtil som udadtil og få markeret eksistensen af landsdelsorkestrene.

Udviklingen går i positiv retning med hensyn til aktiviteter og tiltag, og sekretariatet siger tak for en god start og tak for et rigtig godt samarbejde i det forløbne år.

København den 4. december 1997

Elna Barsøe
Sekretariatschef

OM SEKRETARIATET

Sekretariatet ledes af en sekretariatschef, der varetager LS's administrative opgaver. Arbejdsgrundlaget er de nye vedtægter for LS og forretningsordenen for LS's arbejdsudvalg, der består af orkestrenes musik- og orkesterchefer og sekretariatschefen.

Opgaverne
I det daglige har opgaverne i sekretariatet omfattet rådgivning af orkestrene i forbindelse med overenskomster, ansættelsesspørgsmål, koordinering af orkestrenes ønsker, undersøgelser, information, udfærdigelse af beslutningsgrundlag til møderne. Desuden medvirke til, at de trufne beslutninger føres ud i livet.

Den mere udadvendte side af sekretariatets opgaver har været at repræsentere LS overfor blandt andet Kulturministeriet, Indenrigsministeriet, Dansk Musiker Forbund, Amtsrådsforeningen, DR, andre orkestre samt deltagelse i internationale konferencer, henholdsvis PEARLE og Nordisk Orkesterkonference, begge i Helsinki. PEARLE står for "Performing arts Employers Associations League Europe" (udøvende kunstarters arbejdsgiveres forening i Europa), der er den eneste europæiske organisation, der repræsenterer arbejdsgiverinteresser vedr. orkestre og teatre. Deltagelse i disse konferencer giver naturligt et uvurderligt netværk til andre ligestillede organisationer som LS.

På overenskomstområdet har Samrådet været repræsenteret ved forhandlingerne omkring vedtagelsen af den ny overenskomst pr. 1. april 1997. Selve lønforhandlingen blev ført af Amtsrådsforeningen på orkestrenes vegne, jf. vedtægternes § 2, stk. 2:

"Forhandlinger om løn- og ansættelsesforhold med Dansk Musiker Forbund føres på orkestrenes vegne enten af Amtsrådsforeningen eller Kommunernes Landsforening (efter indbyrdes aftale) med bistand af Samrådet……"

LANDSDELSORKESTENES ØKONOMI

Tivoli
Som bekendt har Tivoli opsagt sit engagement med Sjællands Symfoniorkester med henblik på en genforhandling af aftalen fra 1999. Forhandlingerne, der endnu ikke er afsluttet, har ikke været et LS-anliggende, men derimod et forhold mellem orkestret, Staten og de lokale tilskudsgivere. En uvis situation foreligger, men uanset, at LS bakker Sjællands Symfoniorkester op, er det en klar holdning, at de manglede indtægter ikke bør gå ud over de øvrige landsdelsorkestre.

Overenskomstforhandlingerne 1997
Forhandlingspuljen, der i 1995 var på 2,5 mio. kr., var for 1997 kun på 400.000 kr. Overenskomstforhandlingerne med Dansk Musiker Forbund har været præget af chefskiftet i Amtsrådsforeningen og dermed også udskiftning af chefforhandler for LS.

Desuden lå det klart ved de endelige lønforhandlinger i maj 1997, at Kulturministeriet ikke fuldt ud ville imødekomme LS´s ansøgning om statens andel af de særlige lønstigninger ved overenskomst-forhandlingerne i 1995.

Forhandlingsresultatet var,

• at 6 musikere i hvert orkester hæves fra skalatrin 44 til 45
• en timelønsforhøjelse med 5 kr. for assistenter og
• ophævelse af særaftalen med Tivolis Symfoniorkester om koncertaflønning af assistenter, hvorefter disse ligestilles helt med assistenter i andre landsdelsorkestre.

Ligestillingssagen
I Kulturministeriets svar i maj 1997 på ansøgningen om statens andel af de særlige lønstigninger ved overenskomsten i 1995 fremgik, at staten ville yde sin andel til lønstigningerne, men at dette skulle finansieres af midler, der på forhånd var afsat til orkestrene. Stigningen skulle imidlertid finansieres af landsdelsorkestrenes puljemidler (repertoire- og turnépuljen).

For Aarhus og Odense Symfoniorkester, der indgår i de regionale kulturforsøg, har Aarhus og Odense kommune på forhånd fået deres andel af disse puljer som del af deres regionale rammebevilling. Her var pengene således allerede til disposition.

For de øvrige 3 landsdelsorkestre finansieres efterslæbet fra 1995/96 og tilskuddet i 1997 af et genbevilget mindreforbrug fra puljerne fra de tidligere år. Fra 1998 og frem omdisponeres der på Finansloven midler fra orkesterpuljerne til orkestrenes driftsbevilling til dækning af de særlige lønudgifter. Dog under forudsætning af, at kommuner og amter bidrager med deres andel.

Besparelser på Finansloven 1997
De generelle besparelser på statens tilskudskonti til alle kulturinstitutioner ramte landsdelsorkestrene hårdt. Det betød manglende pris- og lønfremskrivning af tilskud for 1997, der medførte særdeles vanskelige økonomiske forhold for orkestrene. Mere konkret betyder den manglende fremskrivning af statstilskuddene til landsdelsorkestrene, et budgetunderskud på mellem en halv og en hel million kroner, som mangler til den almindelige drift. Budgetterne var lagt medio 1996 - altså langt tidligere end den vedtagne Finanslov - og udgifterne blev dermed i højere grad lagt over på de lokale tilskudsgivere.

I en henvendelse til Kulturministeren i februar 1997 gjorde LS opmærksom på omfanget af de økonomiske konsekvenser, som statens nedskæringer af tilskudsgivningen har for landsdelsorkestrene, som fast etablerede kulturinstitutioner.

Finansloven 1998
Budgettet for 1998 svarer til en fremskrivning af bevillingen på Finansloven for 1997 med 2%, som derefter reduceres med 0,5%. Set i forhold til løn- og prisudviklingen giver denne fremskrivning ikke fuld kompensation, ligesom der ikke var plads til udvidelse af produktionsudviklingsomkostninger. Disse aspekter er foruroligende, ligesom der savnes en diskussion om de kvalitative mål.

Der hersker en udbredt uvished med hensyn til Kulturministeriets planer for fremtiden efter udløbet af de regionale kulturforsøg, og om der kan forventes omlægninger af det kulturelle tilskudsområde.

Derfor blev der arrangeret et møde med kulturminister Ebbe Lundgaard den 21. november 1997 med det formål at høre, hvordan kulturministeren ser på fremtidens etablerede kulturinstitutioner efter regionaliseringsforsøgene. Som oplæg til mødet har LS skriftligt blandt andet gjort kulturministeren opmærksom på,

• at landsdelsorkestrene er løntunge institutioner, der er afhængige af automatikken i driftsstøtten,
• at behovet for driftsstøtte derfor er stigende, og støtten som minimum burde følge de almindelige lønstigninger og øgede pensionsforpligtelser,
• at der desuden er konstateret en stor stigning i udgifter til honorarer til dirigenter og solister, der er en nødvendig del af landsdelsorkestrenes kulturelle tilbud,
• at ministeriets svar i maj 1997 på ligestillingssagen, reelt ikke giver nogen udvidelse af rammebevillingen til orkestrene,
• at der på Finanslovsforslaget 1998 reelt ikke er dækning for de nye lønstigninger og forhøjelsen af pensionsbidraget ved det nye KTO-forlig i 1997, og
• at disse ustabile økonomiske forhold omkring driftsstøtten giver orkestrene problemer med den nødvendige årslange planlægning.

SÆRLIGE TILTAG

3. landes musikere
Allerede i februar 1996 rettede LS henvendelse til Udlændingestyrelsen med anmodning om ændring af sammensætningen af høringsorganet, således at de danske symfoniorkestre sikres høringsret ved Udlændingestyrelsens meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse ved ansættelser af 3. landes musikere.

Der er siden kommet nye retningslinier omkring meddelelse af opholds og arbejdstilladelse til 3. landes musikere, uden at LS er blevet svaret eller hørt. Derfor rettede LS henvendelse til den ansvarlige minister, Indenrigsminister Birte Weiss, der har modtaget sagen i april 1997.
Henvendelsen er endnu ikke besvaret (pr. 22-07-08 /red.)

Samarbejdet med Den Jyske Opera
Samarbejdet mellem LS og Den Jyske Opera (DJO) har været drøftet. DJO ser gerne samarbejdet udvidet, men de økonomiske rammer begrænser en del, og foreløbig er aftalt, at Aalborg Symfoniorkester fra 1998 udvider sit geografiske virkefelt til også at omfatte Herning kommune til aflastning for Aarhus Symfoniorkester.

DR P2Musik
Den eksisterende rammeaftale om samarbejdet mellem Landsdelsorkestrenes Samråd og Danmarks Radio er blevet evalueret, og der har ikke været anledning til ændringer.

Generelt ønsker LS, at DR gør mere ud af at profilere landsdelsorkestrene. Orkestrene burde udsendes mere, og der arbejdes på at opnå de fornødne rettigheder, som kan lette adgangen til radioens populære klassiske udsendelser.

DR efterlyser mere dansk identitet på landsdelsorkestrenes programmer, og har opfordret orkestrene til at spille mere dansk musik og bruge flere danske solister og dirigenter mod, at DR til gengæld indgår i en fælles markedsføring. Det er aftalt, at samarbejdet følges op ved møder mellem LS og DR med jævne mellemrum.

Temadag for orkestrenes administratorer om
I erkendelse af de stadig stigende krav til orkestrenes administration og økonomistyring afholdt Landsdelsorkestrenes Samråd den 17. november 1997 en temadag i sekretariatet for de 5 administratorer i orkestrene.

Formålet var blandt andet at skabe dialog og give hinanden ny inspiration omkring administration og regnskabsmæssige forhold i orkestrene for at se nye løsninger og drøfte problemstillinger fra hverdagen.

Det var en god dag, der gav grundlag for et nærmere samarbejde orkestrene i mellem, og der er planlagt temadage i det nye år med nye relevante emner.

REGERINGENS KULTURPOLISTISKE REDEGØRELSE

Regeringens kulturpolitiske redegørelse af 4. november 1997 nævner blandt andet, at

"Kulturministeriet vil i de kommende år fortsætte arbejdet med at indgå kontrakter med de statslige kulturinstitutioner, således at der for alle institutioner er fastlagt klare målsætninger for institutionens aktiviteter, dækkende en flerårig periode. Kulturministeriet lægger også vægt på at udvikle de store delvist statsfinansierede institutioner, som omfatter f.eks. landsdelsorkestrene, landsdelsscenerne og visse museer.

Der vil blive sat fokus på indhold og kvalitet. Endvidere vil der blive lagt vægt på, at institutionerne orienterer sig mod brugerne. Kulturinstitutionerne skal give adgang til kataloger og samlinger gennem KulturNet Danmark, der er et projekt, der sigter mod en samlet elektronisk præsentation af de offentlige kulturinstitutioner"..…