Landsdelsorkestrenes Samråds 
Årsberetning 1998

for perioden november 1997 til maj 1998

Index                 

Forord

På Landsdelsorkestrenes Samråds årsmøde i november 1997 ændredes vedtægterne således, at fremtidige årsmøder både kan tage stilling til beretning og afsluttet regnskab for det forløbne kalenderår. Der er derfor i år tal om et meget kort tidsinterval mellem to årsmøder. Alligevel er 80% af Samrådets medlemmer i den mellemliggende periode blevet udskiftet. Derfor er der god grund til at tegne et rids af den historie, som ligger bag Samrådets eksistens.

I 1943 ~ 1949 blev hele ideen med landsdelsorkestre beskrevet i en Landsdelsorkester-kommission, men planen blev ikke realiseret. På daværende tidspunkt fandtes orkestre i de store provinsbyer og i Tivoli.

Et nyt udvalg blev nedsat i perioden 1952 - 1955, men først i 1961 blev der vedtaget en lov om statstilskud til orkestre udenfor hovedstadsområdet. På dette lovgrundlag blev de tre byorkestre i Aalborg, Århus og Odense godkendt og Sønderjyllands Symfoniorkester blev oprettet i 1963 og Sjællands Symfoniorkester i 1964.

I 1976 kom Lov om Musik. I den samledes alle lovbestemmelser som knyttede sig til Statens engagement i musik og således også landsdelsorkestrene. Fra dette tidspunkt har Landsdelsorkestrenes Samråd eksisteret som et organ, der varetager og behandler forhold af fælles interesse, som arbejdsgiver- og interesseorganisation.

Siden 1976 er loven med jævne mellemrum blevet revideret og stort set har det hver gang drejet sig om stramninger eller præciseringer i forhold til udgangspunktet. I 1976 indførtes 50% refusionsprincippet, men samtidig blev en række krav til virksomheden detaljeret beskrevet. I 1981 skete en yderligere stramning i forhold til udenamtskoncerter og Den Jyske Opera. I 1990 fjernedes 50% refusionsprincippet og i 1993 indførtes et nyt finansieringsprincip, som i højere grad kunne påvirke programlægningen.

Næste gang en lovændring kan tænkes at finde sted, vil det ske som følge af de regionale kulturforsøg og som eventuel følge af Opgavekommissionens betænkning. Den sidste afgives ved dette års udgang og evalueringen af kulturforsøgene afsluttes i marts 1999, hvorefter eventuelle lovrevisioner antages at få virkning fra år 2000.

Set over tid er der derfor gode grunde til at Samrådet fortsætter sin virksomhed, og at den styrkes. Det var da også den vurdering, som førte til, at Samrådet med virkning fra januar 1997 ansatte en sekretariatschef.

Elna Barsøe har fået etableret sekretariatet og opbygget et fortrinligt samarbejde både internt og i forhold til Kulturministeriet og andre samarbejdspartnere. Som det vil ses af beretningen er der taget fat på mange forhold af fælles interesse og mange ligger forude.

Aalborg, den 23.april 1998
Sonja Refslund Skrumsager
Formand for Landsdelsorkestrenes Samråd

 

Kulturpolitiske emner

Landsdelsorkestrenes økonomi

Statens tilskud har siden omlægningen i følge musikloven i 1990 ligget noget lavere end den hidtidige underskudsgaranti uden at amter og kommuner fuldt ud har kunnet kompensere herfor, og derfor er orkestrenes økonomi gradvist blevet forringet.

Efter musikloven yder Staten tilskud til orkestrenes drift, hvis der også ydes tilskud lokalt fra kommune og/eller amt. Indtil 1990 ydede Staten en lovbunden statslig underskudsdækning på 50% (75% for Sønderjyllands Symfoniorkester), men denne ordning blev ændret til faste tilskud på den årlige finanslov, der i følge bemærkningerne til musikloven max kan udgøre 50% / 75% af det samlede offentlige tilskud.

Omtrent samtidig blev der indgået pensionsoverenskomst for landsdelsorkestermusikerne, der medfører trinvis stigende udgifter for orkestrene udover de almindelige lønstigninger. Pensionordningen var fra starten pr. 1. april 1990 på 2,4% af den pensionsgivende løn (0,8+1,6%) og er løbende opreguleret senest pr. 1. oktober 1997 til 12% (4+8%).

I følge Finansloven 1998 er bevillingerne til landsdelsorkestrenes under eet fremskrevet med 1,3%, og set i forhold til løn- og prisudviklingen giver denne fremskrivning ikke fuld kompensation, ligesom der ikke var plads til udvidelse af produktionsudviklingsomkostninger. Disse aspekter er foruroligende, ligesom der savnes en diskussion om de kvalitative mål.

Desuden er det besluttet ifølge Finansloven 1998 at den særlige lønstigning ved overenskomstforhandlingerne i 1995 skal dækkes af landsdelsorkestrenes puljemidler ved en omdisponering til orkestrenes driftsbevilling. Denne lønstigning er beregnet til 570.000 kr.

Det betyder, at puljemidlerne er reduceret med 11% fra 1998, og at orkestrenes muligheder tilsvarende er indskrænket med hensyn til at efterleve den politiske målsætning om, at disse midler oprindelig var tiltænkt anvendt til nyt repertoire og dermed til udvikling af orkestrene.

Kulturministeriet har bebudet at udbetaling af driftstilskud fra 1999 skal ændres fra kvartalsvis til månedsvis udbetaling, hvilket vil betyde et betydeligt rentetab for orkestrene, og dermed forringe økonomien yderligere.

      Landsdelsorkestrenes Samråd har skriftligt overfor tidligere Kulturminister Ebbe Lundgaard redegjort for problematikken omkring disse puljemidler og landsdelsorkestrenes økonomi.

      Med hensyn til udbetaling af driftstilskuddet har Samrådet anmodet Kulturministeriet om, at den hidtidige kvartalsvise udbetalingsmåde af driftstilskuddene til orkestrene fastholdes for at undgå rentetab.

Evaluering af de regionale kulturforsøg

I januar 1998 afholdt Kulturministeriet et seminar med henblik på en midtvejsevaluering af de regionale kulturforsøg. Odense og Aarhus Symfoniorkester deltager som bekendt i forsøget. For begge orkestre har det især været en administrativ forenkling, at statens puljemidler har været udlagt regionalt.

      En revision af musikloven forventes efter de regionale kulturforsøg og det er Landsdelsorkestrenes Samråd opgave i den forbindelse af varetage orkestrenes interesser i forbindelse med en eventuel lovrevision.

      Landsdelsorkestrenes Samråd mener, at det er vigtigt at fastholde Statens såvel kulturpolitiske interesse som sit økonomiske engagement i de etablerede kulturinstitutioner, nemlig landsdelsorkestrene. Desuden er det af stor betydning for orkestrene at bibeholde den lokale forankring af hensyn til kvalitet og publikumssøgning. Samrådet har derfor overfor den tidligere Kulturminister Ebbe Lundgaard kraftigt advaret imod, at Staten udlægger budgetter som bloktilskud.

      Et mål for Landsdelsorkestrenes Samråd er på sigt at få udbygget alle 5 landsdelsorkestre til fuld symfoniorkesterstørrelse med en besætning på mellem 90 og 100 musikere.

      I forbindelse med en revision af Musikloven ønsker Landsdelsorkestrenes Samråd at have høringsret ved fremsættelsen af lovforslag.

Orkestrene består i dag af mellem 64 og 74 musikere, og ønsket om udbygning til fuld symfoniorkesterstørrelse er begrundet i de stigende krav til kvalitet, konkurrence med elektroniske medier og ligestilling med de Københavnske statsorkestre. Udbygningen vil betyde ansættelse af 130 flere musikere.

Tilskud fra Landsdelsorkestrenes puljer

I stigende grad søges om tilskud fra Kulturministeriets puljer til landsdelsorkestrene til fremførelse af særligt repertoire, samt til særlige projekter, koncertturnéer samt udvidelse af antallet af musikere i orkestrene.

Udover tilskud til nyt repertoire er der i perioden bevilget tilskud til en orkestertilknyttet komponist, der kan fremme og formidle ny dansk musik. Det drejer sig komponisten Mogens Christensen i Sjællands Symfoniorkester, og komponisten Lars Graugaard, der er ansat i Odense Symfoniorkester. Desuden finansieres i alt 19 musikerstillinger delvis af disse puljemidler.

Ved et møde mellem repræsentanter for Statens Musikråd, landsdelsorkestrenes musik- og orkesterchefer og Samrådets sekretariatschef har man udvekslet erfaringer omkring uddelingen af disse puljemidler. Der påtænkes en revision af administrationen af puljemidlerne og Landsdelsorkestrenes Samråd har fremsat ønske om at deltage i arbejdsgruppen.

      Landsdelsorkestrenes Samråd er af den opfattelse, at tilskud fra disse puljer er til stor gavn for orkestrenes udvikling, men at bevillingerne er forbundet med et ret stort administrativt arbejde, ligesom der stilles særlige krav til regskabsaflæggelse udover de almindelige. Desuden er der altid usikkerhed med hensyn til om en ansøgning imødekommes med deraf følgende vanskeligheder med budgetplanlægning.

      I forbindelse med revision af retninglinierne for administrationen af puljemidlerne har Landsdelsorkestrenes Samråd overfor Kulturministeriet fremsat ønske om at være repræsenteret i arbejdsgruppen.

 

Landsdelsorkestrenes koncerter og turnéer

Formålet med landsdelsorkestrene er at fremme musiklivet i landsdelen og afholde koncerter i og udenfor landsdelene. Optalt har landsdelene i hele 1997 afholdt i alt 657 koncerter.
Det drejer sig om 362 orkesterkoncerter eller symfonikoncerter og 295 andre koncerter, der omfatter kammerkoncerter, skolekoncerter, forestillinger med Den Jyske Opera og teaterforestillinger.

Orkestrene har tilsammen spillet i 82 byer rundt om i landet, herunder Bornholm. Desuden har der været udlandsturnéer.

Landsdelsorkestrene talte i 1997 omkring 350.000 koncertgængere i alt til samtlige koncerter. Koncerterne har været spillet i både store koncertsale, andre større eller mindre sale og små kammermusiksale. Set over et bredt gennemsnit, svarer det til et publikum på langt over 500 pr. koncert.

 

Udviklingen de sidste 10 år

Musikernes nationalitet

 

Fremstød for landsdelsorkestrene

Baggrund

I landsdelsorkestrene er der i alt 348 musikere. En opgørelse over musikernes nationalitet viser, at heraf er de 77% danske statsborgere og de 23% udlændinge. I strygergruppen er der 32% udlændinge.

Udviklingen de sidste 10 år viser en kraftig forøgelse af antallet af udlændinge i orkestrene. For 10 år siden var der 8% udlændinge, 5 år senere 13% udlændinge til i dag, hvor 23% af musikerne er udlændinge. Disse musikere kommer fra Skandinavien med 9%, fra andre EU lande med 4% og fra 3. lande med 10%.

Se diagrammet på forrige side over udviklingen de sidste 10 år.

      Det er Landsdelsorkestrenes Samråds opfattelse, at de udenlandske musikere har tilført orkestrene kunstnerisk kvalitet, og at de konkurrenceudskrivende orkestre har relativt mange udenlandske ansøgere, mens der ikke er tilstrækkelig søgning blandt danske musikere.
      Dertil kommer, at kvalifikationsniveauet generelt er meget højt blandt musikere fra 3. lande .

      For at sikre rekrutteringen til Landsdelsorkestrene har Samrådet besluttet informere om orkestrene såvel på Internettet som i en pjece om landsdelsorkestrene med tilbud om medlemskab af et netværk med nyheder om orkestrene "Symphony Network".

For at få flere danske musikere til at søge stillinger og generelt skabe en bredere interesse for orkestrene har Samrådet besluttet forskellige tiltag:

Symphony Network

er et netværk under Landsdelsorkestrenes Samråd. Netværket bliver præsenteret i 1998 i en informationspjece, som udsendes til lærere og elever på konservatorierne samt pressen m.fl.

Pjecen vil beskrive landsdelsorkestrenes virke og muligheder, de enkelte orkestre og deres geografiske placering interview med musikere om deres oplevelser vedrørende deres stilling i et landsdelsorkester. Pjecen vil desuden informere om, hvordan man bliver medlem af Symphony Network, og hvilke muligheder det indebærer.

Pjecen vil få udseende efter et gammeldags pladeomslag, der indeholder et rundt pladelignende indstik med informativ tekst og billeder. Dette udtryk er valgt dels for at forstærke opfattelsen i forhold til klassisk musik: Høj kvalitet, tradition og originalitet.

Ambitionen er:

  • At styrke kendskabet til landsdelsorkestrene
  • At få en kommunikation imellem Landsdelsorkestrenes Samråd og lærere/elever fra konservatorierne samt andre interesserede
  • At informere effektivt om ledige stillinger i orkestrene
  • At informere om særlige arrangementer
  • At informere om nye ansatte

Landsdelsorkestrene nu på Internettet

Landsdelsorkestrenes Samråd er i marts 1998 kommet på Internettet som en del af KulturNet Danmark. På hjemmesiden orienteres om Samrådet som organisation, og der er en omfattende præsentation af landsdelsorkestrene, både deres historie og nuværende aktiviteter, samt biografier over deres chefdirigenter. Der findes også en udførlig koncertkalender og en oversigt over planlagte koncertturnéer i udlandet. Desuden er der opslag på ledige stillinger i orkestrene. Siderne om orkestrene, biografier, turnéer og stillingsopslag findes også på engelsk, og der er links til orkesterorganisationer i udlandet.

Nu er vi på nettet og al begyndelse er svær. I samarbejde med orkestrene gør Samrådet et ihærdigt arbejde på forbedre præsentationerne og holde de godt 90 sider ajour.

Hjemmesiden kan findes på Internettet på adressen: www.symphony.dk.

Elektronisk Koncertkalender

Mellem Landsdelsorkestrenes Samråd og KultuNaut - den elektroniske kulturguide - er indgået en samarbejdeaftale for at kunne bringe alle landsdelsorkestrenes koncerter på Internettet.

KultuNaut modtager fra Samrådet oplysningerne for hver sæson på elektronisk form med beskrivelse af alle arrangementer med navne på kunstnere, tid, sted og koncertprogram.

KultuNaut konverterer oplysningerne til kulturguidens database og kombinerer oplysningerne med eksisterende adresser i databasen, samt ordner informationerne geografisk. Desuden mærkes arrangementerne særskilt, så de kan søges ud for sig.

Desuden laver KultuNaut en særlig koncertkalender, der indgår som del af Landsdelsorkestrenes Samråds hjemmeside på Internettet, som viser en kronologisk oversigt over arrangementerne, og som automatisk fjerner gamle arrangementer.

Samtidig med indgåelsen af denne samarbejdsaftale har Landsdelsorkestrenes Samråd indmeldt sig i KultuNauts støtteforening.

Tilbage til index

Andre Aktiviteter

I perioden har Landsdelsorkestrenes Samråd herudover især beskæftiget sig med følgende emner:

Samarbejde med Musikkonservatorierne

Der er et bredt ønske om efteruddannelse af musikere i blandt andet landsdelsorkestrene. Imidlertid er der meget få midler i orkestrene hertil, og der har i den forbindelse været en dialog med konservatorierne om uddannelsestilbud.

Et uddannelsesprojekt om efteruddannelse af musikere finansieret af Statens Musikråd er udsat på ubestemt tid, da den ansøgte bevilling fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium er blevet afslået. De enkelte landsdelsorkestres ansøgninger om uddannelsesmidler fra Statens Musikråd er også blevet afslået.

Landsdelsorkestrenes Samråd har været indbudt til DKDM's personaleseminar i marts 1998 og her fået lejlighed til at orientere konservatoriets lærere om landsdelsorkestrenes rekrutteringsproblemer.

Værker til brug for Skolekoncerter

Der har vist sig et behov for at få etableret en fælles værkdatabase med oplysninger om værker til brug for landsdelsorkestrenes skoleconcerter. Informationerne skal fremme lån/leje af værkerne, der skal være tilgængelige for orkestrene og efter aftale også for andre, herunder ensemblerne. Det ideelle er at lægge oplysningerne på Internettet som en del af Landsdelsorkestrenes Samråds hjemmeside.

Samrådet har igangsat projektet, og en datamatiker-studerende er som led i sit studie gået i gang med at udvikle en værkdatabase til det aktuelle behov til brug for skolekoncerter.

Høringsret i sager vedr. opholds- og arbejdstilladelse

Som det fremgår ovenfor udgør udlændinge en ret stor del af orkestrene. Tilbage i februar 1996 rettede Landsdelsorkestrenes Samråd den første henvendelse til Udlændingestyrelsen med anmodning om høringsret ved meddelelse af opholds- og arbejdstilladelser til 3. landes musikere ved ansættelse i et af landsdelsorkestrene.

Landsdelsorkestrenes Samråd anmoder om en ligeværdig repræsentation af arbejdsmarkedets parter i høringsorganet ved meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse ved ansættelse i et landsdelsorkester. Som det er nu efter udlændingestyrelsens gældende retningslinier, er Dansk Musiker Forbund repræsenteret på arbejdstagernes side, og Landsdelsorkestrenes Samråd, der er arbejdsgiver og interesseorganisation for landsdelsorkestrene, anmoder om at være repræsenteret på arbejdsgivernes side.

En fornyet henvendelse til den daværende ansvarlige indenrigsminister Birte Weiss i marts 1997 har trods gentagen forespørgsel ikke givet svar på anmodningen, der i april 1998 er gentaget overfor den ny indenrigsminister Thorkild Simonsen.

 

Ny formand for Landsdelsorkestrenes Samråd

På sidste årsmøde den 21. november 1998 blev rektor Sonja Refslund Skrumsager valgt som ny formand for Landsdelsorkestrenes Samråd. Hun afløser rådmand Søren Møller, magistratens 4. afdeling i Odense kommune, der har været formand for Samrådet siden 1986.

Sonja Refslund Skrumsager har været medlem af bestyrelsen for Aalborg Symfoniorkester siden januar 1986, og været bestyrelsesformand i godt 10 år .Desuden er hun indvalgt af Aalborg Symfoniorkesters Venner i Repræsentantskabet for Aalborg Symfoniorkester, og derfra indvalgt i bestyrelsen.

Til daglig er Sonja Refslund Skrumsager rektor på Sygepleje- og Radiografskolen i Aalborg, hvor hun har været rektor siden 1980.

Landsdelsorkestrenes Samråd 1998

Efter kommunalvalget i november 1997 har landsdelsorkestrene fået nye bestyrelser . Der er udpeget nye bestyrelsesformænd for Odense Symfoniorkester, Sjællands Symfoniorkester, Sønderjyllands Symfoniorkester og Aarhus Symfoniorkester, mens formanden for Aalborg Symfoniorkester er genvalgt.

Stillingen som musikchef i Aarhus Symfoniorkester har været opslået 2 gange og i sidste omgang indkom 33 ansøgninger, men det ideelle emne som musikchef blev altså ikke fundet. I stedet er daværende arbejdende bestyrelsesformand blevet konstitueret som musikchef indtil udgangen af januar år 2000. Landsdelsorkestrenes Samråd ser herefter således ud:

Medlemmer af Samrådet

  • Formand: Rektor Sonja Refslund Skrumsager, bestyrelsesformand for Aalborg Symfoniorkester
  • Næstformand:Rådmand Jørgen Lund, bestyrelsesformand for Odense Symfoniorkester
  • Bent Søndergaard, styrelsesformand for Aarhus Symfoniorkester
  • Amtsrådsmedlem Anna Margrethe Ikast, bestyrelsesformand for Sønderjyllands Symfoniorkester
  • Borgmester Hans Tustrup Hansen, bestyrelsesformand for Sjællands Symfoniorkester

Sekretariatschef

  • Cand. jur. Elna Rødseth Barsøe

Musik- og orkesterchefer

  • Musikchef Finn Schumacker, Aalborg Symfoniorkester
  • Orkesterchef Per Holst, Odense Symfoniorkester
  • Orkesterchef Leif Balthzersen, Sønderjyllands Symfoniorkester
  • Konst. Musikchef Jørn Bærentzen, Aarhus Symfoniorkester
  • Orkesterchef Tomas Vitek, Sjællands Symfoniorkester
  • Musikchef Lars Grunth, Tivoli.

 

København den 23. april 1998/Elna Barsøe, sekretariatschef