INDHOLDSFORTEGNELSE
NØGLETAL - BILAG TIL ÅRSBERETNINGEN:
Området for den symfoniske musik har siden oktober 1998 og til maj 1999 haft stor politisk bevågenhed. Med Kulturministerens kommissorium og nedsættelse af "Orkesterudvalget af 1998" blev der for alvor sat fokus på landsdelsorkestrene, hvilket har optaget Landsdelsorkestrenes Samråd i høj grad. I pressen debatteredes berettigelsen af orkestrene, og sammen med de usikre forhandlinger mellem Tivoli og Sjællands Symfoniorkester opstod der i situationen en vis uro i Landsdelsorkestrenes Samråd, hvilket kom til udtryk i et åbent brev til Kulturministeren. Imidlertid var der ingen tvivl om, at landsdelsorkestrene stod last og brast med hinanden, og at intet orkester ønskede en udvidelse på bekostning af de øvrige landsdelsorkestre. Alle var parate til at støtte hinanden og med henblik på at intensivere kontakten på landsplan, blev der etableret en fælles arbejdsgruppe mellem arbejdsgivere og arbejdstagere, bestående af repræsentanter fra Landsdelsorkestrenes Samråd, Landsdelsorkestermusikernes Fællesråd og Dansk Musiker Forbund. I erkendelse af at landsdelsorkestrene befinder sig i et krydsfelt mellem kunstneriske ambitioner og politisk velvilje arrangerede Landsdelsorkestrenes Samråd et seminar med professor P.O. Berg, Handelshøjskolen i København for at få hans synspunkter på situationen. Det var et inspirerende møde om strategi, legitimitet og profilering. Både blandt lokalbefolkningen og fra politikere blev der lykkeligvis tilkendegivet en massiv støtte og opbakning til alle landsdelsorkestrene. Uroen undergik stille og roligt en forvandling, der kulminerede den 3. maj 1999 med offentliggørelsen af Orkesterudvalgets meget grundige og veldokumenterede rapport med anbefalinger, som Landsdelsorkestrenes Samråd kun kan være yderst tilfreds med.
I september 1992 afgav
"Orkesterudvalget af 1991" sin betænkning, der grundigt belyste spørgsmålet
vedrørende repræsentationen af den symfoniske musik i Danmark.
Orkesterudvalget af 1998 præsenterede sin rapport den 3. maj 1999, og udvalgets anbefalinger er følgende: Til grund for den foreliggende undersøgelse ligger udvalgets overordnede vurdering, nemlig at den levende, symfoniske musik er en uhyre værdifuld del af den danske kultur, og at den spænder bredt både tids- og genremæssigt. Det er udvalgets opfattelse, at det er af afgørende betydning også for det fremtidige kulturelle landskab, at denne kulturelle værdi videreføres på så optimale betingelser som muligt. Det er tillige udvalgets opfattelse, at et kulturelt kvalitetsudbud i hele landet til stadighed bør sikres. Udvalget anbefaler:
Orkesterudvalgets rapport kan findes på via vor hjemmeside www.symphony.dk
I løbet af 1998 tog
Landsdelsorkestrenes Samråd flere initiativer med det formål at fremme
rekrutteringen til landsdelsorkestrene blandt de kommende unge musikere. En samlet orientering om landsdelsorkestrene er aldrig lavet, og i 1998 besluttede Landsdelsorkestrenes Samråd at udgive en informationspjece som et samlet fremstød for landsdelsorkestrene og for på sigt at fremme rekrutteringen af nye musikere. For at nå målgruppen bedst muligt dannede Landsdelsorkestrenes Samråd i samarbejde med musikernes Fællesråd en "fokus-gruppe" med en bred repræsentation af konservatoriestuderende, der skulle vurdere design og indhold på pjecen sammen med konsulenter fra firmaet Holm & Bertung. Der fornemmedes et klart behov for information og kommunikation. Pjecen kom til at indeholde en kort beskrivelser af alle fem landsdelsorkestre og interviews med henholdsvis en mandlig og kvindelig musiker om livet som musiker i et landsdelsorkester - vilkår og fordele ved at være ansat i et landsdelsorkester fortalt af egne musikere til de studerende. En idé om at "tilknytte" de studerende til orkestrene via et såkaldt LS-netværk blev udviklet i fokus-gruppen. Netværket forsyner de kommende musikere med informationer om landsdelsorkestrene, stillingsopslag, nye navne, nye Cd-indspilninger samt tilbud om koncertbilletter etc. Desuden giver netværket mulighed for en dialog om en fremtid som musiker i et landsdelsorkester. Netværkets navn blev "Symphony Network", som harmonerer godt med både indhold og Landsdelsorkestrenes Samråds adresse på Internettet: www.symphony.dk
Informationspjecen blev udsendt den 18. november 1998 til ca. 300 konservatoriestuderende og -lærere, til Landsdelsorkestrenes Samråds samarbejdspartnere samt til store dele af pressen. Samtidig blev Symphony Network lanceret som en landsdækkende klub for konservatoriestuderende og andre, der ønsker gratis information om landsdelsorkestrene Derpå fulgte presseomtale og Danmarks Radio fulgte op på idéen om etableringen af Symphony Network i en radioudsendelse i P2musik med gæster i studiet. I dag tæller Symphony Network ca. 80 medlemmer – hovedsageligt konservatoriestuderende. Der er siden netværkets etablering til maj 1999 udsendt 3 nyhedsbreve til medlemmerne.
Et andet projekt i bestræbelserne på at rekruttere danske musikere er foretaget om en I mange år har der eksisteret et godt samarbejde mellem landets 5 musikkonservatorier og landsdelsorkestrene, der udspringer af musiklovens bestemmelser. Landsdelsorkestrenes Samråd har nu taget initiativ til at udvide dette samarbejde. I november 1998 rettede vi henvendelse til rektorerne for landets fem musikkonservatorier sammen med et forslag om etablering af en praktikordning for konservatoriestuderende, hvor en praktikperiode i et landsdelsorkester indgår som en del af studiet. Baggrunden for forslaget er, dels et ønske om at synliggøre landsdelsorkestrene som arbejdsplads for kommende musikere, dels et tilbud til de studerende, der kan teste deres kvalifikationer og prøve atmosfæren i et dansk symfoniorkester. Vi vil gerne satse på vore unge kommende musikere, og faktum er, at der er sket en kraftig stigning i antallet af udenlandske musikere i orkestrene. Mange spørgsmål omkring en praktikordning er ubesvarede, og enighed mellem alle involverede parter forudsættes naturligvis. I januar 1999 blev forslaget imidlertid i første omgang afvist af rektorerne for de fem musikkonservatorier med henvisning til, at en praktikordning indeholder for mange praktiske og administrative problemer. Rektorerne foreslår i stedet, at landsdelsorkestrene tilbyder en efteruddannelsesordning, hvilket vi p.t. ikke går ind for. Efter en fornyet henvendelse fra Landsdelsorkestrenes Samråd er der aftalt et fællesmøde med konservatorierektorerne i juni 1999 med henblik på en drøftelse af de mange åbne spørgsmål omkring en praktikordning.
I august 1998 tog formanden for Kapelmesterforeningen Frans Rasmussen initiativ til at foreslå Landsdelsorkestrenes Samråd et nærmere samarbejde mellem landsdelsorkestrene og unge danske dirigenter. Kapelmesterforeningen, der administrerer en række legater til medlemmerne, er interesseret i at bevilge en sum penge til hel eller delvis dækning af dirigenthonorarer i forbindelse med indgåelse af samarbejdsprojekter med landsdelsorkestrene. Formålet med initiativet er at tilgodese medlemmer af Kapelmesterforeningen, der ellers ikke får chancen samt for at udvide kendskabet til nye danske dirigenter. Kapelmesterforeningen har således lagt op til et samarbejde og dialog med landsdelsorkestrene, hvilket orkestrene er interesseret i så vidt det er muligt. Vi finder, at det er vigtigt, at vi tager imod tilbuddet, og Landsdelsorkestrenes Samråd stiller sig gerne til rådighed som koordinator i dette samarbejde. Nu afventer vi blot en tilbagemelding fra Kapelmesterforeningen.
ARBEJDSMILJØET I
SYMFONIORKESTRENE
Arbejdsmiljøet i symfoniorkestre og musikernes risiko for høreskader behandledes ved et symposium, der var arrangeret af Landsdelsorkestrenes Samråd i samarbejde med musikernes fællesråd. Det var det første symposium i Danmark om emnerne klassisk musik og høreskader, og målgruppen var primært musikere og ledelser i landsdelsorkestrene, men også statsorkestrene og symfoniorkestre fra Skandinavien er blevet indbudt. Symposiet blev afholdt den 15. april 1999 i Odense Koncerthus fra kl.10.00 til kl. 17.00. Formålet med symposiet var at stille skarpt på spørgsmålet om, hvorfor høreskader er et stigende problem blandt musikere. Som oplægsholdere inviterede vi en lang række specialister og faglige eksperter fra Danmark, Sverige og England, som videregav deres erfaringer samt deres nyeste bud på, hvordan man bedst muligt kan forebygge arbejdsskader og helbrede forskellige former for høreskader på musikere i symfoniorkestre. Forsikringsselskabet Danica gav efter ansøgning tilsagn om at være sponsor og bidrage økonomisk med et beløb på 75.000 kr., der har muliggjort gennemførelsen af dette vigtige symposium. Emnerne ved symposiet var følgende:
Efter frokosten var der et musikalsk indslag med "TRIO CHALUMEAU" (Odense Symfoniorkesters klarinetgruppe) for at illustrere, hvor smuk en sans, høresansen er. Det hele skulle jo ikke bare være cool facts, høreprøver, lydmålinger og arbejdsmiljø. Emnet "klassisk musik og høreskader" er i denne forbindelse blevet taget op af Danmarks Radio i en radioudsendelse i P2musik og desuden af TV Fyn i april 1999. Efter symposiet vil foredragsholdernes oplæg blive samlet i en konferencerapport. På baggrund heraf vil Landsdelsorkestermusikernes Fællesråd og Landsdelsorkestrenes Samråd drøfte resultaterne og søge at drage konklusioner med henblik på at fortsætte samarbejdet omkring forbedring af arbejdsmiljøet.
Landsdelsorkestrene samarbejder med folkeskolerne om undervisningen i den klassiske symfoniske musik og sikrer dermed de kommende generationers kendskab til den kulturarv, som symfoniorkestrene repræsenterer. Aktiviteterne er beskrevet i Landsdelsorkestrenes Samråds kulturpolitiske redegørelse fra 1998. Landsdelsorkestrene er påbegyndt et samarbejde om dannelse af et netværk vedrørende børn og musik, hvori også basisensemblerne inddrages. Netværket skal kunne skabe gensidig koordination og inspiration i dette arbejde med børn og unge. Et af de første konkrete resultater heraf er "VærkBanken", der er en fælles database, der omfatter repertoire og undervisningsmaterialer til alle forskellige typer skolekoncerter. VærkBanken findes på Landsdelsorkestrenes Samråds hjemmeside på adressen: www.symphony.dk
Landsdelsorkestrenes Samråd har stået for udviklingen af VærkBanken i samarbejde med Det Kgl. Bibliotek/KulturNet Danmark. Samrådet står for administrationen af VærkBanken, og kun orkestrenes nodearkivarer har adgang til at tilføje værker mv. til VærkBanken, mens andre kun kan se, hvad der findes i arkiverne. Udover titel, komponist, besætning og en nærmere beskrivelse af værket findes oplysninger om, hvor noderne kan lånes og hvem man skal henvende sig til. I maj 1998 afholdtes det årlige samarbejdsmøde mellem operachef Troels Kold, Den Jyske Opera og Landsdelsorkestrenes Samråd. Operachefen forelagde idéen om at etablere et professionelt helårsansat kor ved Den Jyske Opera, der kan indgå i landsdelsorkestrenes planlægning. Samrådets, der støtter op omkring forslaget, har efterfølgende sendt en sympatitilkendegivelse for dette projekt. I september 1998 skete der et politisk gennembrud i planerne om dannelse af et fast, helårsansat kor ved Den Jyske Opera og på nuværende tidspunkt ser planerne ud til at lykkes. Ved en politisk handel i forbindelse med Det Kongelige Teaters fremtid skulle projektet være en realitet pr. 1. januar 2000.
LANDSDELSORKESTRENE SPILLER DANSK Danmarks Radio, P2musik har foreslået et samarbejdsprojekt "Landsdelsorkestrene spiller dansk", og der er fra alle fem orkestre og Landsdelsorkestrenes Samråd en helt klar positiv holdning til dette projekt., der skal gennemføres i sæson 2001/2002 under forudsætning af nødvendig finansiering. Projektet forhandles fortsat, men også i lyset af orkesterudvalgets rapport er det vigtigt, at vi strækker os så langt som muligt. DR vil med projektet sætte fokus på dansk musik og transmittere 50 af landsdelsorkestrenes koncerter med dansk musik i projektperioden på 1 år. Der påregnes en musikhistorisk præsentation af dansk musik med transmission af 10 koncerter for hver af de fem landsdelsorkestre. Projektet forventes også at indebære bestillinger af fem nye værker af danske komponister. Projektledelsen er hos Landsdelsorkestrenes Samråd, og der er nedsat såvel en planlægningsgruppe som en styregruppe for projektet.
Odense Symfoniorkester og Aarhus Symfoniorkester har været med i de regionale kulturforsøg, der startede i 1996 og afsluttes i 1999, og forsøget gik ud på at lægge statslige kulturopgaver ud til kommuner og amter. I april 1999 forelå slutevalueringen, der bygger på interviews med de involverede kulturfolk, kunstnere, politikere og administratorer samt på en afsluttende spørgeskemaundersøgelse. Resultatet blev præsenteret på en konference i Grenå arrangeret af Kulturministeriet, og Landsdelsorkestrenes Samråd deltog i konferencen. På forsøgsresultatet kan ses et vist mønster, der viser, at de større bykommuner i særlig grad har satset på at skabe resultater inden for musikområdet, mens de deltagende amter på forskellig vis har arbejdet med koordinering og samarbejde på museumsområdet. Desuden blev Opgavekommissionens principper for opgavefordeling imellem stat, amter og kommuner også gennemgået, ligesom Amtsrådsforeningens og Kommunernes Landsforeningens ønsker og forventninger efter forsøgene blev præsenteret. Evalueringen peger på, at der kan ske nye arbejdsdelinger på musikområdet, museerne og til en vis grad teaterområdet. Derudover foreslås, at staten herudover kan indgå kontrakter med regioner om opgaveløsning. I et notat fra Kulturministeriet af 25. marts 1999 udtales, at et af forsøgets vigtig resultater er, at der har fundet en debat om kulturelle værdier sted i regionerne. For at fastholde og udbygge den kulturpolitiske debat og dialog sigter Kulturministeriet – som afløser for de regionale kulturforsøg – mod en ordning med frivillige kulturkontrakter efter et nærmere beskrevet koncept. Kulturministeriets hjemmel til at indgå disse kontrakter fastlægges i en lov om regionale kulturkontrakter, som fremsættes og vedtages i efteråret 1999. Kulturministeren har politisk flertal for lovforslaget, der vil øge den lokale indflydelse på brugen af kulturpengene. I evalueringen pointeres, at et sådant kontraktsamarbejde forudsætter en øget tydelighed fra statens side med hensyn til kulturpolitiske prioriteringer og standarder for opgaveløsning.
Kulturministeriet anmodede i september 1998 via Statens Musikråd Landsdelsorkestrenes Samråd om at udarbejde en børnekulturpolitisk redegørelse for landsdelsorkestrene til brug for en kortlægning af orkestrenes samlede indsats for børn og unge samt forslag og inspiration til nye initiativer og aktiviteter både med og uden forøgede bevillinger. Der foregår i landsdelsorkestrene et stort og engageret arbejde for at udbrede kendskabet til musik blandt børn og unge. Bl.a. afholdes en lang række koncerter specielt tilrettelagt for børn og unge, og der ydes fra orkestrenes side - herunder musikernes og evt. huskomponisters - et omfattende koncertforberedende og pædagogisk arbejde i samarbejde med folkeskoler, musikskoler, gymnasier, konservatorier og senest seminarier. Desuden udvikles og gennemføres andre projekter med undervisningsforløb i et tværfagligt samarbejde mellem orkestre og skoler. De omfattende aktiviteter på området betyder også en stigning i manglen på administrative ressourcer i landsdelsorkestrene. I nogle orkestre varetages arbejdet med børn og unge af orkestrets musikere på frivillig basis, i andre orkestre af personer ansat i puljejob. Det er uholdbart allerede på kortere sigt, at et så vigtigt og blomstrende område skal forsømmes eller understøttes administrativt via puljejobsordningen. Der er i alle orkestre ønske om at blive bedre til at formidle musikkens budskab og at udvikle kvaliteten af de aktiviteter, der tilbydes. Det er derfor ønskeligt, at orkestrene - i disse tider med nedskæringer i folkeskolernes musikundervisning - får tilført tilstrækkelige ressourcer til at gennemføre aktiviteter til gavn for børnenes opvækst og dannelse - også til at udvikle og planlægge disse, f.eks. ved at kunne ansætte en medarbejder til specielt dette fagområde. Det er derfor et særdeles belejligt synspunkt, at Orkesterudvalget af 1998 i sin rapport anbefaler, at der knyttes pædagogisk uddannede medarbejdere til de fem landsdelsorkestres administration. Den Børnekulturpolitiske Redegørelse fra Landsdelsorkestrenes Samråd fra oktober 1998 indeholder et resume af de enkelte landsdelsorkestres væsentligste indsats og aktiviteter for børn og unge samt forslag til nye initiativer og aktiviteter - opdelt i følgende hovedpunkter: Oplysninger om større væsentlige initiativer og aktiviteter rettet mod børn og unge, der er iværksat før og efter 1994 og til i dag Forslag til nye særlige initiativer og aktiviteter for børn og unge, som kan gennemføres på kort sigt inden for kendte bevillingsrammer. Forslag til nye særlige initiativer og aktiviteter for børn og unge, som kan sættes i værk på kortere eller længere sigt, men som vil kræve tilførsel af nye bevillinger.
Kulturministeriet anmodede i november 1998 Landsdelsorkestrenes Samråd om at beskrive landsdelsorkestrenes visioner og idéer for deres nuværende og fremtidige internationale samarbejde. Samtidig var Kulturministeriet interesseret i at få et bud på, hvad det internationale kulturelle samarbejde har haft/har af betydning for den kvalitative udvikling af institutionernes virke generelt. Redegørelsen er fremsendt til Kulturministeriet i januar 1999 og indledes med en oversigt over de internationale netværk i som landsdelsorkestrene via Landsdelsorkestrenes Samråd er repræsenteret i. Det drejer sig om medlemskab af PEARLE (Performing Arts Employers Associations League Europa) og IAOA (The International Alliance of Orchestra Associations) samt deltagelse i de årlige Nordiske Orkesterkonferencer. Der redegøres for formålet med disse, og hvilken betydning deltagelsen i dette internationale samarbejde har for det daglige virke generelt. Desuden indeholder redegørelsen særskilte besvarelser fra samtlige 5 landsdelsorkestre, Odense -, Sjællands-, Sønderjyllands -, Aalborg - og Aarhus Symfoniorkester. I maj 1998 tog Statens Musikråd initiativ til en møderække om musikeksport. Landsdelsorkestrenes Samråd deltog og tilkendegav sine synspunkter og idéer på området. Landsdelsorkestrene har traditionelt ikke været tiltænkt en rolle som formidlere af dansk musik i udlandet, men udviklingen har imidlertid gjort, at orkestrene i dag betragter udlandet som en naturlig del af deres indsatsområde. Det er ubetinget på CD-området, at landsdelsorkestrene yder deres bidrag til eksporten af den danske musik. Etableringen af pladeselskabet Dacapo har i høj grad bidraget til udbredelsen af danske musik, indspillet af landsdelsorkestrene. Men dertil kommer en stigende turnévirksomhed i udlandet, og gennem Dansk Musik Informations Center (MIC) har orkestrene fået mulighed for profilering på internationale musikmesser. Alt sammen noget der kan bidrage til eksporten af dansk musik. Landsdelsorkestrenes Samråd har foreslået, at der etableres et koordinerende organ med medlemmer fra musikkens institutioner og erhvervsforskellige eksportorganisationer. Et styrende organ, der indsamler oplysninger om kulturelle arrangementer og danske eksportfremstød i udlandet og på grundlag heraf træffer beslutning om information og markedsføring indenfor et i forvejen godkendt budget.
I oktober 1998 bad Kulturministeriet om Landsdelsorkestrenes Samråds kommentarer til Det Kgl. Teaters 10-års handlingsplan, der blev offentliggjort den 2. oktober 1998 og senere drøftet på en konference, hvor også Samrådet var repræsenteret. Landsdelsorkestrenes Samråd har valgt at afgrænse sine kommentarer til handlingsplanen til en vurdering af fremtidsplanerne for Det Kgl. Kapel og samarbejdsrelationerne mellem Kapellet og Den Kgl. Opera. Samrådet anbefaler bl.a., at der forsat sikres de fornødne ressourcer, så udviklingen af Den Kgl. Opera til et operahus i international målestok kan fastholdes. Ligeledes anbefaler Samrådet, at der som minimum ansættes en chefdirigent, der forpligtes til at varetage Kapellets udvikling både som opera- og koncertorkester. En logisk følge vil desuden være, at der etableres et operahus og en koncertsal med de nødvendige faciliteter. Samtidig anbefaler Landsdelsorkestrenes Samråd, at Det Kgl. Teater fastholdes på sin forpligtelse til at opføre danske operaer og balletter.
LANDSDELSORKESTRENES SAMRÅD PR. 1. MAJ 1999 Rektor Sonja Refslund Skrumsager, bestyrelsesformand i Aalborg Symfoniorkester Rådmand Jørgen Lund, Odense Symfoniorkester Amtsrådsmedlem Anna Margrethe Ikast, bestyrelsesformand i Sønderjyllands Symfoniorkester Bent Søndergaard, styrelsesformand Aarhus Symfoniorkester Borgmester Hans Thustrup Hansen, bestyrelsesformand i Sjællands Symfoniorkester Sekretariatschef Elna Rødseth Barsøe Musikchef Finn Schumacker, Aalborg Symfoniorkester Orkesterchef Per Holst, Odense Symfoniorkester Orkesterchef Leif V.S. Balthzersen, Sønderjyllands Symfoniorkester Konst. Musikchef Jørn Bærentzen, Aarhus Symfoniorkester Forretningsfører Maria Sørensen, Sjællands Symfoniorkester Musikchef Lars Grunth, Tivoli.
|
