Landsdelsorkesterforeningens

Årsberetning 2000

for perioden maj 1999 - maj 2000

iNDHOLDSFORTEGNELSE

 

Den forløbne beretningsperiode fra april 1999 til maj 2000 har været præget af ro på området for den symfoniske musik efter den turbulens, som den gennemgribende undersøgelse af landsdelsorkestrene bevirkede sidste år.

Undersøgelsen endte som bekendt med offentliggørelsen af Orkesterudvalgets grundige og veldokumenterede rapport fra maj 1999, der medgav alle landsdelsorkestrene deres fulde berettigelse i Danmark. Sammen med den positive presseomtale, som landsdelsorkestrene fik undervejs er image og selvværdet blevet styrket i betydelig grad.

Tilligemed oplever landsdelsorkestrene et stigende publikumstal, og interessen for den klassiske musik er støt stigende.

Landsdelsorkestrenes Samråd har i perioden brugt ressourcerne til dels at styrke samarbejdet orkestrene imellem, dels at videreudvikle de tværgående projekter med forskellige samarbejdspartnere. Desuden har Samrådet taget initiativer til nye indsatsområder.

 

Den 12. maj 2000
Elna Barsøe
Sekretariatschef

 

Omkring årsskiftet har 3 landsdelsorkestre fået nye musik- og orkesterchefer.

Søren Bojer Nielsen er udpeget som ny musikchef for Sjællands Symfoniorkester pr. 1. januar 2000. Søren Bojer Nielsen har tidligere været forretningsfører for Odense Symfoniorkester og har derpå været producent ved Radiosymfoniorkestret.

Desuden er Leif V.S. Balthzersen udpeget som ny musikchef for Aarhus Symfoniorkester pr. 1. februar 2000. Han efterfølger konstitueret musikchef Jørn Bærentzen, der er gået på pension og efterløn. Leif V.S. Balthzersen kommer fra en stilling som orkesterchef for Sønderjyllands Symfoniorkester, og han er dermed et velkendt ansigt i Landsdelsorkestrenes Samråd.

Som ny orkesterchef for Sønderjyllands Symfoniorkester  er udpeget Henrik Wenzel Andreasen pr. 1. februar 2000. Henrik Wenzel Andreasen er uddannet som fløjtenist i solistklassen, og senere som tonemester (dvs. musikproducer og musiktekniker). Han har senest arbejdet som producer for bl.a. Radiosymfoniorkestret, og har også lavet CD-produktioner udenfor Danmarks Radio.

 

I 1999 blev musikernes overenskomster fornyet.

Ved overenskomstforhandlingerne havde Landsdelsorkestrenes Samråd prioriteret erhvervelse af udvidede rettigheder til radio/TV, video, Internet, DVD og andre nye medier for så vidt angår nye produktioner. Baggrunden herfor er økonomi, da der mærkes et stigende ønske og behov for præsentation af indspilninger med landsdelsorkestrene på både de velkendte og de nye medier. Imidlertid gik arbejdsgiverne forgæves, da der manglede tilstrækkelige midler til afkøb af disse rettigheder, og rettighederne forblev hos musikerne ved det endelige forhandlingsresultat.

Overenskomstforhandlingerne sluttede den 27. august 1999 med underskrivelsen af forhandlingsprotokollen vedrørende fornyelsen pr. 1. april 1999 af overenskomsterne mellem Dansk Musikerforbund på den ene side og Landsdelsorkestrenes Samråd  og Amtsrådsforeningen på den anden side.

Forhandlingsresultatet var således, at gennemførelsen af de aftalte specielle krav blev holdt indenfor KTO-aftalens pulje til musikerne på 0,842 mio. kr. De nye overenskomster er 3-årige, mens de tidligere overenskomster har været 2-årige.

Som det væsentligste blev aftalt, at der pr. 1. april 2000 omklassificeres i alt 95 musikere fra løntrin 44 til 45. Desuden følger det af KTO-forliget, at der pr. 1. april 2000 nyetableres en arbejdsmarkedspension for ansatte, som ikke har en pensionsordning i forvejen og som er fyldt 21 år og opfylder visse beskæftigelseskrav.

Derudover er der sket en generel lønstigning, bortset fra på teknikeroverenskomstens område. Her er der ikke sket nogen generel lønstigning siden 1.10.1998, hvilket skyldes, at overenskomsten er opsagt pr. 1.4.99 uden genforhandling har fundet sted.

Mht. overenskomstfornyelserne i 1999 er der først den 12. april 2000 modtaget 1. udkast til overenskomsterne fra Amtsrådsforeningen, hvilket har medført en klage fra Dansk Musiker Forbund. Underskrivelsen forventes snarest.

 

På overenskomstområdet har der i forbindelse med administrationen af den gældende aftale om feriefridagstimer været mange fortolkningsspørgsmål vedrørende afviklingen af feriefridagene.

Det drejer sig om aftalens § 3 vedrørende afvikling af feriefridagene, stk. 6: ”Feriefridagstimer afholdes efter den ansattes ønske, med mindre arbejdets udførelse hindrer dette.”

Bestemmelserne om afvikling af feriefridagene lægger således op til individuelle ønsker. Imidlertid vil de specielle arbejdsforhold i et symfoniorkester betyde problemer for orkestrene, henholdsvis af økonomisk og kunstnerisk art, hvis musikerne kan lægge disse feriefridage efter eget ønske. Derfor har fortolkningen af ”med mindre arbejdets udførelse hindrer dette” givet anledning til forskellige overvejelser.

Overenskomstparterne er imidlertid blevet enige om at give mulighed for indgåelse af lokale aftaler, og derved åbne mulighed for en dispensationsadgang fra den tillagte individuelle ret til afholdelse af feriefridage.  

Projektet, der er et samarbejdsprojekt mellem Danmarks Radio og de 5 landsdelsorkestre, går ud på, at der i sæsonen 2001/2002 vil blive opført mindst 50 danske værker på 50 koncerter med landsdelsorkestrene. Alle koncerterne vil blive transmitteret i Danmarks Radio, og det forventes, at det vil ske med en koncert hver uge i et helt år.

Landsdelsorkestrene har udarbejdet en brutto-værkliste med 139 danske værker fordelt på 53 komponister, og fra denne liste har Danmark Radio udvalgt de i alt 50 endelige værker (10 med hvert landsdelsorkester), som ønskes opført på koncertprogrammerne og transmitteret af Danmarks Radio. Blandt de 50 værker er der 6 uropførelser af forskellige danske komponister.

Projektet er en oplagt mulighed for at markedsføre dansk orkestermusik overfor publikum - på alle niveauer, lige fra skolen til den voksne interesserede lytter. Der påtænkes udgivet en samlet koncertplan – også på Internettet – samt en programbog for de danske værker med værkgennemgange, komponistportrætter m.v.

Projektet vil fungere i regionerne i kraft af orkestrenes koncerter, men vil blive bundet sammen og få landsdækkende gennemslagskraft og blive gjort almen tilgængelig for alle interesserede lyttere via radioen samt det tilhørende materiale.

Projektet er en enestående chance til at beskrive en meget væsentlig side af dansk musikhistorie overfor en potentielt meget stor modtagergruppe. Projektet er kommet i stand på initiativ af Danmarks Radio.

Den gældende samarbejdsaftale mellem Danmarks Radio og Landsdelsorkestrenes Samråd  indebærer i dag 4 årlige transmissioner med hvert landsdelsorkester, der honorerer med et årligt reguleret beløb. Projektet i sæson 2001/2002 omfatter 10 transmissioner af hvert orkester, hvilken er en betydelig udvidelse af samarbejdet.

Da der er tale om et fælles projekt, har landsdelsorkestrene været villige til at reducere honoraret for disse yderligere 6 transmissioner i betydelig grad, hvorimod Danmarks Radio mener transmissionerne skal gøres uden honorar fra Danmarks Radio. Spørgsmålet er i skrivende stund endnu ikke afgjort.  

Rektorerne for Musikkonservatorierne og repræsentanter for Landsdelsorkestrenes Samråd har på flere fællesmøder drøftet Samrådets forslag af 30. november 1998 til en praktikordning for konservatoriestuderende, hvor praktik i et landsdelsorkester - i samarbejde med konservatorierne - kan indgå som en frivillig integreret del af uddannelsen.

Der har været en god dialog omkring de mange åbne spørgsmål vedrørende gennemførelsen af en sådan ny ordning. I oktober 1999 enedes de to parter om et udkast til en model for en mulig samarbejdsaftale om en praktikordning, og dette første udkast er blevet sendt til høring hos de øvrige involverede parter på konservatorierne og musikerne. Herunder Dansk Musikerforbund med henblik på igangsætning af en praktikordning i en 3 års forsøgsperiode.

Samtidig blev udkastet sendt til høring i Kulturministeriets Uddannelsesråd med henblik på en udtalelse dels om konceptet til den foreslåede praktikordning og dels en stillingtagen til finansieringen af ordningen.

Dansk Musikerforbund, der tidligere har udtalt sin støtte til forslaget om igangsætning af en praktikordning for konservatoriestuderende, har imidlertid ønsket en gennemgående justering af udkastet. Foranlediget heraf mødtes repræsentanter for Dansk Musikerforbund, Landsdelsorkestermusikernes Fællesråd og Landsdelsorkestrenes Samråd i marts 2000 for at drøfte Samrådets udkast til en praktikordning, og på mødet enedes parterne om at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal arbejde videre med forslaget.

Til arbejdsgruppen er udpeget følgende repræsentanter for aftaleparterne:

    ·        Faglig sekretær Steen Jørgensen, Dansk Musiker Forbund

    ·        Musiker Christian Larsen, Landsdelsorkestermusikernes Fællesråd

    ·        Rektor Steen Pade, Det Kgl. Danske Musikkonservatorium

    ·        Docent Niels-Ole Bo Johansen, Det Jyske Musikkonservatorium

    ·        Studerende Mikkel Dons Burchardt, Det Fynske Musikkonservatorium

    ·        Musikchef Finn Schumacker, Aalborg Symfoniorkester

    ·        Sekretariatschef Elna Barsøe, Landsdelsorkesterforeningen.

     

Flere og flere dygtige udenlandske musikere konkurrerer sig ind i orkestrene. Tilbage i februar 1996 rettede Landsdelsorkestrenes Samråd den første henvendelse til Udlændingestyrelsen med anmodning om høringsret ved meddelelse af opholds- og arbejdstilladelser til 3. landes musikere ved ansættelse i et af landsdelsorkestrene. 

Landsdelsorkestrenes Samråd anmodede om en ligeværdig repræsentation af arbejdsmarkedets parter i høringsorganet ved meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse ved ansættelse i et landsdelsorkester. Som det er nu efter udlændingestyrelsens gældende retningslinier, er Dansk Musiker Forbund repræsenteret i høringsorganet på arbejdstagernes side, og derudover høres Statens Musikråd.

Landsdelsorkestrenes Samråd, der er arbejdsgiver og interesseorganisation for landsdelsorkestrene, er derimod ikke repræsenteret i høringsorganet, og Samrådet har gentagne gange anmodet først Udlændingestyrelsen senere Indenrigsministeriet om at være repræsenteret på arbejdsgivernes side.

Endeligt og bekræftende svar fra Indenrigsministeriet på Landsdelsorkestrenes Samråds ansøgning kom ved brev af 28. maj 1999 fra Indenrigsministeriet. I brevet meddeler ministeriet, at Udlændingestyrelsen ifølge brev af 14. maj 1999 til Indenrigsministeriet har bedt Statens Musikråd indhente udtalelser fra Landsdelsorkestrenes Samråd  udover hos Dansk Musikerforbund ved meddelelser af opholds- og arbejdstilladelser af 3. landes musikere.

Statens Musikråd har endnu ikke ændret proceduren i overensstemmelse hermed. Uanset den tillagte høringsret, som fremgår af Indenrigsministeriets og Udlændingestyrelsens breve fra maj 1999 til Landsdelsorkestrenes Samråd, har Statens Musikråd desuden skriftligt i november 1999 meddelt først Udlændingestyrelsen, senere Landsdelsorkestrenes Samråd, at Musikrådet ikke kan anbefale denne ændring af høringsproceduren. 

Landsdelsorkestrenes Samråd står helt uforstående overfor denne fremgangsmåde.

Overfor Udlændingestyrelsen har Landsdelsorkestrenes Samråd fremsat et forslag om en fremtidig procedure. Der  afventes nu med spænding et udkast til ny procedure fra Udlændingestyrelsen.

 

Driftstilskud til landsdelsorkestrene i procent

  Statens andel af den samlede finansiering af landsdelsorkestrene i 1999 fremgår af diagrammet.

I løbet af første halvår 1999 opstod uenighed mellem Kulturministeriet og landsdelsorkestrene vedrørende konteringen af disponible puljemidler samt vedrørende udbetaling af statstilskud til orkestrene.

I juni 1999 kom en meddelelse om, at Kulturministeriet ikke var ”opmærksom på”, at den samlede finansbevilling 1999 til Aalborg Symfoniorkester, Sønderjyllands Symfoniorkester og Sjællands Symfoniorkester, indeholdt en øremærket bevilling til sidstnævnte orkester på 1.450.000 kr. Ministeriet så sig ”derfor nødsaget til at modregne” det for meget udbetalte beløb i driftstilskuddet for 2000.

Ved at kræve tilbagebetaling stillede Kulturministeriet orkestrene i en særdeles vanskelig økonomisk situation i forhold til det budget, som orkestrene allerede havde lagt for år 2000. En situation der kunne være undgået, hvis ministeriet havde reageret væsentligt tidligere.

Derfor rettede Landsdelsorkestrenes Samråd i juli 1999 en henvendelse til Kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen for at sikre, at landsdelsorkestrene blev holdt skadesløs for ministeriets disponering omkring udbetalingen af statstilskud 1999, således at orkestrene kunne få lov at beholde det faktisk udbetalte beløb uden krav om modregning i næste års udbetaling af statstilskud.

I august modtog Landsdelsorkestrenes Samråd den gode meddelelse fra Kulturministeriet, at ministeriet havde besluttet ikke at gennemføre modregning af det for meget anviste. Orkestrenes økonomi led dermed ikke nogen overlast.

 

Resultatkontrakter mellem landsdelsorkestrene og kulturministeriet

Som en forlængelse af de regionale kulturforsøg, der har fundet sted i perioden 1996 – 1999 vil Kulturministeriet indgå 4-årige resultatkontrakter med hvert enkelt landsdelsorkester fra og med 2001. Odense Symfoniorkester og Aarhus Symfoniorkester deltog i de regionale kulturforsøg.

Kulturministeriet udsendte et oplæg omkring de kommende resultatkontrakter til aftaleparterne og Landsdelsorkestrenes Samråd, og oplægget blev drøftet på et fællesmøde i Kulturministeriet i februar 2000. Landsdelsorkestrenes Samråd  finder, at det er et positivt fremskridt med en 4 års planlægningshorisont, der kan give et større råderum for orkestrenes opgaveløsning. Derimod giver udkastet ingen opfølgning på orkesterudvalgets rapport fra 1999 med hensyn til udvidelser, hvilket begrænser mulighederne for udvikling betydeligt.

Det afgørende spørgsmål for Landsdelsorkestrenes Samråd er Kulturministeriets holdning til fordelingen af det samlede driftstilskud til orkestrene, idet det er orkestrenes ønske, at fordelingen sker efter den i Samrådet aftalte fordelingsnøgle – også i relation til Sjællands Symfoniorkester. Sjællænderne skal formentlig vente med at forhandle en aftale til konstruktionen omkring Hovedstadens Udviklingsråd er kommet på plads, og aftalen kan først få virkning fra 2002.

Orkestrene har medio april 2000 udarbejdet udkast til resultatkontrakt, der skal forhandles med Kulturministeriet i juni 2000 efter en høringsrunde hos orkestrenes tilskudsgivere. Både Statens Musikråd og Landsdelsorkestrenes Samråd har ønsket at sidde med ved bordet til kontraktforhandlingerne.

 

Landsdelsorkestrene gennemfører en lang række koncerter for børn og unge, og ønsker at fastholde det nuværende høje niveau.

Netop omkring aktiviteterne for børn og unge er der et nært samarbejde landsdelsorkestrene imellem. Der er nedsat et tværgående børne- og skolekoncertudvalg, hvori også Landsdelsorkestrenes Samråd er repræsenteret, og orkestrene afholder på skift fællesmøder især med henblik på udveksling af koncertprogrammer og undervisningsmateriale. I møderne deltager også basisensemblerne og institutionen Levende Musik i Skolen, der står for at arrangere skolekoncertfestivaler rundt om i landet. Indtil nu har landsdelsorkestrene ikke givet koncerter på skolekoncertfestivaler.

Derfor opfordres Levende Musik i Skolen til at gøre sit til at synliggøre landsdelsorkestrene på kommende skolekoncertfestivaler ved at anmode det lokale landsdelsorkester om at bidrage med et større eller mindre indslag på festivalen.

Børne- og skolekoncertudvalget påtænker et initiativ omkring koordinering af workshop om formidling af musik til børn og unge forskellige steder i landet.    

I lighed med de tidligere år præsenteres samtlige landsdelsorkestres koncerter i en fælles koncertguide på Internettet. Der vises dato, tid og sted for koncerterne samt oplysninger om dirigent, solister og koncertprogram, og der kan søges på dato og geografisk område.

Koncertoplysningerne findes dels i en speciel koncertguide, der kun omfatter sæsonens koncerter med alle landsdelsorkestre på Landsdelsorkestrenes Samråd  egen hjemmeside:  www.symphony.dk. - dels i den store kulturkalender KultuNaut: www.kultunaut.dk  der omfatter samtlige tilmeldte klassiske koncerter i landet.

Koncertguiden opdateres løbende i et samarbejde mellem Landsdelsorkestrenes Samråd og KultuNaut.  

SYMPHONY NETWORK  

I november 1999 var det et år siden, at Landsdelsorkestrenes Samråd  etablerede Symphony Network som en landsdækkende klub for konservatoriestuderende og andre, der ønsker gratis information om landsdelsorkestrene. I dag har Symphony Network langt over 100 medlemmer - hovedsagelig konservatoriestuderende – som jævnligt modtager nyhedsbreve mv.

Medlemmerne er stort set alle studerende ved samtlige landets musikkonservatorier, og næsten alle instrumentgrupper er repræsenteret.

Hvert år får medlemmer af Symphony Network tilbudt rabat på billetter til landsdelsorkestrenes koncerter – både abonnement og løssalg – og derudover ydes rabatter på visse CD-indspilninger.

Man kan melde sig ind i Symphony Network via Landsdelsorkesterforeningens hjemmeside på Internettet www.symphony.dk

 

Nye tiltag

Landsdelsorkestrenes Samråd bliver til  ”Landsdelsorkesterforeningen”

På Landsdelsorkestrenes Samråds årsmøde behandledes et forslag om ændring af  vedtægterne, således at foreningens navn bliver til  ”Landsdelsorkesterforeningen”.
Baggrunden for forslaget er dels en tiltrængt modernisering af foreningens navn, dels et behov for at kunne markere foreningen stærkere både overfor myndigheder og i pressen, hvilket er lettere med et navn med mere gennemslagskraft og status. Behovet mærker sekretariatet i den daglige kommunikation, og dertil kommer, at ordet Samråd har en negativ klang i politisk sprogbrug.

På årsmødet blev det besluttet at skifte navn til Landsdelsorkesterforeningen.

 

Etablering af samvirke for bestilling af dansk filmmusik

Landsdelsorkestrenes Samråds arbejdsudvalg har overvejet mulighederne for at etablere et nyt samvirke omkring levering af filmmusik til priser, der kan konkurrere med udenlandske orkestre.

Tanken er at gøre det muligt for filmproducenter hurtigt at afsøge markedet i Danmark for levering af musik med landsdelsorkestrene til en given filmindspilning. Hvis orkestrene står sammen har de i fællesskab bedre muligheder for at gøre sig gældende på det internationale filmmusikmarked, og dermed øge konkurrenceevnen i forhold til de udenlandske orkestre.

Foreløbig er der ingen konkrete planer, men Landsdelsorkesterforeningen vil iværksætte en nærmere undersøgelse af mulighederne.  

NORDISK ORKESTERKONFERENCE 2000 I AALBORG

Hvert år arrangeres Nordisk Orkesterkonference, hvor mange musik- og orkesterchefer fra samtlige nordiske lande er samlet for at give og modtage inspiration til den daglige orkesterdrift og drøfte spørgsmål af fælles karakter.

I år 2000 er turen kommet til Danmark. Aalborg Symfoniorkester står for tilrettelæggelsen af konferencen, der finder sted i Aalborg i dagene 21.- 23. september 2000. 

LANDSDELSORKESTERFORENINGEN

Medlemmerne

er repræsenteret ved landsdelsorkestrenes bestyrelsesformænd, bortset fra Odense Symfoniorkester,
der er repræsenteret ved Rådmanden for Odense Magistrats 4. afd.:

  Rektor Sonja Refslund Skrumsager (formand),
bestyrelsesformand i Aalborg Symfoniorkester

Rådmand Jørgen Lund (næstformand),
Odense Symfoniorkester

Amtsrådsmedlem Anna Margrethe Ikast,
bestyrelsesformand i Sønderjyllands Symfoniorkester

Bent Søndergaard,
styrelsesformand Aarhus Symfoniorkester

Borgmester Hans Thustrup Hansen,
bestyrelsesformand i Sjællands Symfoniorkester

Sekretariat

Sekretariatschef Elna Rødseth Barsøe

Musik- og Orkesterchefer

Musikchef Finn Schumacker, Aalborg Symfoniorkester

Musikchef Leif V.S. Balthzersen , Aarhus Symfoniorkester

Orkesterchef Per Holst, Odense Symfoniorkester

Musikchef Søren Bojer Nielsen, Sjællands Symfoniorkester

Orkesterchef Henrik Wenzel Andreasen, Sønderjyllands Symfoniorkester

Musikchef Lars Grunth, Tivolis Symfoniorkester.

Arbejdsudvalget

består af
Musik- og Orkestercheferne samt Sekretariatschefen

Årsberetningen er Vedtaget på LANDSDELSORKESTERFORENINGENS årsmøde 12. maj 2000  



LandsdelsOrkesterForeningen
Senest opdateret:12-09-08