Landsdelsorkesterforeningen

årsberetning 2002

for perioden 1. juni 2001 til 31. maj 2002

 

 

Til årsmødet den 27. maj 2002

 

LANDSDELSORKESTERFORENINGEN · VESTERGADE 12 · 1456 KØBENHAVN K
TLF. 33 93 00 40 · FAX 33 93 96 40 · E-MAIL: INFO@SYMPHONY.DK · WWW.SYMPHONY.DK

 

I n d h o l d s f o r t e g n e l s e

 

Forord. 5

Indsatsområder. 5

Interne forhold. 5

Medlemmernes repræsentation. 5

Danmarks Radio. 5

Public service. 5

Konkurrenceforvridning?. 5

Ny studiestruktur. 5

Landsdelsorkestrenes indsats overfor børn og unge. 5

Piccolo-børneportalen. 5

Overenskomstfornyelser. 5

Fornyelse af overenskomst for teknisk personale pr. 1. april 1999. 5

Fornyelse af overenskomst for musikere og assistenter pr. 1. april 2002. 5

Den økonomiske situation. 5

Finanslov 2002. 5

Konsekvenserne af finanslov 2002. 5

Møde med kulturministeren. 5

LandsdelsOrkesterForeningen pr. 1. januar 2002. 5

Medlemmerne er repræsenteret ved: 5

Musik- og orkesterchefer: 5

Sekretariatet: 5

 

_Toc10607682

Bilag 1:  Kurve over samlet tilskud til landsdelsorkestrene fra staten 1996-2005 og fra amter og kommuner 1996-2001

Bilag 2:  Opgørelse over finanslov 2002-forslagets virkning på landsdelsorkestrene

 

 

 

Forord. 5

Indsatsområder. 6

Interne forhold. 6

Medlemmernes repræsentation. 6

Ordførende musikchef. 6

Danmarks Radio. 7

Public service. 7

Konkurrenceforvridning?. 8

Ny studiestruktur. 8

Landsdelsorkestrenes indsats overfor børn og unge. 9

Piccolo-børneportalen. 10

Overenskomstfornyelser. 10

Fornyelse af overenskomst for teknisk personale pr. 1. april 1999. 10

Fornyelse af overenskomst for musikere og assistenter pr. 1. april 2002. 10

Den økonomiske situation. 12

Finanslov 2002. 12

Konsekvenserne af finanslov 2002. 13

Møde med kulturministeren. 14

Flerårsaftalerne. 15

LandsdelsOrkesterForeningen pr. 1. januar 2002. 16

Medlemmerne er repræsenteret ved:. 16

Musik- og orkesterchefer:. 16

Sekretariatet:. 16

Bilag 1. 17

Kurve over tilskud fra staten til landsdelsorkestrene 1996-2005 og fra amter og kommuner 1996-2001. 17

Bilag 2. 18

Opgørelse over finanslov 2002-forslagets virkning på landsdelsorkestrene. 18

 

 

 

 

 

 

Forord

 

De fem landsdelsorkestre i LandsdelsOrkesterForeningen udgør sammen en meget væsentlig andel af det klassiske musikliv i Danmark, og orkestrene sørger for, at den symfoniske musik på højeste kunstneriske niveau kan nå så bredt et udsnit af alle aldersgrupper af den danske befolkning som muligt. Tillige er landsdelsorkestrene i deres regioner katalysatorer for et aktivt og mangesidigt musikliv både som udøvende i større og mindre kammerensembler og som pædagoger i f.eks. musikskoler – landsdelsorkestrenes virke breder sig som ringe i vandet.vandet

Den nye regerings sparekrav har også ramt Landsdelsorkestrene, der – således som det er blevet udmeldt – kan se frem til besparelser på knap 9% frem til år 2005. Sådanne besparelser er ikke mindre end fatalesærdeles problematiske for musiklivet i Danmark. Det er nemlig ikke kun en reduktion af tilskud – af kroner og ører – men også en reduktion af livskvaliteten for de mennesker, der i landsdelsorkestrenes musik har en udfordring og et musikalsk alternativ til hverdagen. Et alternativ, der vel at mærke er “levende” – her er ikke tale om elektronisk reproduceret musik, men levende mennesker, der spiller levende musik for et levende publikum.

Vi lever i et samfund, der higer efter vækst. Det turde være indlysende, at økonomisk vækst ikke kan stå alene – menneskene bliver nødt til at følge med, og det må derfor også være nødvendigt med vækst på det kulturelle område.

Kulturen betaler sig – ikke i penge men i menneskelighed.

Leif V.S. Balthzersen
Musikchef

Indsatsområder

Interne forhold

Medlemmernes repræsentation[1]

I august 2001 skiftede LandsdelsOrkesterForeningen adresse fra Ny Kongensgade 13 til Vestergade 12, der ligger i Latinerkvarteret i hjertet af København. Foreningen fremlejer fortsat et lokale hos Sjællands Symfoniorkester, som i 2001 blev opsagt fra lejemålet i Ny Kongensgade, da udlejeren selv skulle benytte lokalerne.

Efter kommunalvalget i 2001 skete der ved årsskiftet pr. 31. december 2001 en del ændringer i medlemmernes repræsentation.

Aalborg Symfoniorkester og Sjællands Symfoniorkester fik nye bestyrelsesformænd. Ny bestyrelsesformand for Aalborg Symfoniorkester er dommer Carsten Michelsen, der afløste Sonja Refslund Skrumsager. Sjællands Symfoniorkesters nye bestyrelsesformand er medlem af Københavns Borgerrepræsentation Ole Hentzen, der afløste kulturborgmester Hans Thustrup Hansen.

Aarhus Symfoniorkester blev pr. 1. januar 2002 en selvstændig kommunal forvaltning institution og repræsenteres herefter af rådmanden for magistratens 4. afdeling, Torben Brandi Nielsen, der afløste tidligere styrelsesformand Bent Søndergaard.

Samtidig måtte vi sige farvel til LandsdelsOrkesterForeningens formand siden 1997, Sonja Refslund Skrumsager, der var bestyrelsesformanden for Aalborg Symfoniorkester. Næstformand, rådmand Jørgen Lund, Odense Symfoniorkester indtrådte pr. 1. januar 2002 som fungerende formand for LandsdelsOrkesterforeningen.  

Ordførende musikchef

LandsdelsOrkesterForeningen varetager landsdelsorkestrenes fælles interesser med det formål at styrke medlemmerne i forhold til omverdenen og fremme samarbejdet landsdelsorkestrene imellem. Netop styrkelse og samarbejde er vigtige elementer for at bevare den levende musik intakt, når der sker drastiske nedskæringer på musikområdet. Derfor har LandsdelsOrkesterForeningen arbejdet med at bidrage til en tydeligere dialog mellem medlemmerne og samarbejdspartnere.

Danmarks Radio

Public service

Danmarks Radios public service forpligtelse overfor landsdelsorkestrene var et af årets varme emner. I den forløbne periode har landsdelsorkestrene gennemført et stort projekt med Danmarks Radio og Musikinformations Center omkring transmission af 30 koncerter med et bredt udsnit af dansk musik til gavn og glæde for tusindvis af koncertgængere, radiolyttere og internetbrugere. Orkestrene så frem til dette ”spil-dansk-projekt” og lagde mange ressourcer i disse koncerter. Men ingen havde forventet at blive stillet ringere end aftalt i projektperioden.

I forbindelse med DR’s erhvervelse af den 4. FM-kanal besluttede DR at flytte projektets udsendelsesrække fra den aftalte aftensendetid til middagsradioen, tirsdag kl. 12.300 – 14.00. Orkestrene gjorde DR opmærksom på de alvorlige konsekvenser af denne beslutning og søgte at få beslutningen omstødt. For det første så orkestrene det som en nedprioritering af hele projektet, at DR flyttede alle udsendelserne fra den mest prestigefyldte aftensendetid til middagstimerne. For det andet ville konsekvensen være, at de faste aftenlyttere ikke kom til at høre landsdelsorkestrene i hele det år, hvor projektet løb, dvs. sæson 2001-02. I denne perioden ville der således om aftenen være en markant mangel på dækning af koncerter i provinsen, mens alene aftentransmissionerne med Radiosymfoniorkestret vil tiltrække sig publikums opmærksomhed. Vi anmodede DR om at revurdere beslutningen, hvilket blev afvist.

Vi mener faktisk, at dette er et brud på DR’s public service forpligtelse, og at denne disposition fra DR’s side væsentligt forringer orkestrenes synlighed i medierne og vanskeliggør orkestrenes muligheder for at leve op til resultataftalerne mellem landsdelsorkestrene og Kulturministeriet. 

LandsdelsOrkesterForeningen bad derfor i et brev af 22. juni 2001 Statens Musikråd, der er Kulturministeriets rådgiver, om en kommentar. Musikrådet behandlede henvendelsen på sit møde den 27. august 2001 og svarede tilbage, at det er meget væsentligt, at de landsdækkende medier prioriterer dansk musik og danske orkestre af høj kvalitet, så befolkningen får bedst mulig adgang til at opleve mangfoldigheden og kvaliteten i det danske musikliv. Rådet havde ikke kommentarer til den konkrete problemstilling, men ville følge lanceringen af projektet med interesse.

Konkurrenceforvridning?

En anden sag, der har givet anledning til kritik fra landsdelsorkestrenes side, er DR’s promovering af DR’s egne ensembler i gratis TV-spots.

Sagen er af Sjællands Symfoniorkester indbragt for Konkurrencestyrelsen.

Ny studiestruktur

Landsdelsorkestrene modtog med interesse forslaget fra Uddannelsesrådet for Musikkonservatorierne af 8. februar 2002 om en revision af de højeste musikuddannelser i Danmark. I ’Forslag til ny studiestruktur for de danske musikkonservatorier’ anbefaler Uddannelsesrådet, at der oprettes et særligt orkesterakademi i København, som skal varetage uddannelsen af orkestermusikere.

LandsdelsOrkesterForeningen Vi mener, at en sådan koncentration af uddannelsen udelukkende i hovedstaden vil øge de rekrutteringsproblemer, som orkestrene uden for København allerede har på nuværende tidspunkt, for erfaringsmæssigt er der en tendens til, at musikere bliver boende i uddannelsesbyen efter endt uddannelse.

Desuden skader centraliseringen den frugtbare udveksling mellem professionelle og studerende, idet landsdelsorkestrenes udstrakte brug af assistenter fra konservatorierne må forventes at falde drastisk. Eventuelle praktikordninger synes ikke at kunne erstatte denne løbende vidensudveksling.

Derfor bad LandsdelsOrkesterForeningen kulturminister Brian Mikkelsen i brev af 27. februar 2002 om, at man i forbindelse med behandlingen af forslaget ville tage hensyn til, at skævvridningen af det musikalske Danmarkskort ikke blev forøget yderligere. I svar af 21. marts 2002 meddelte ministeren, at endelig stillingtagen skulle afvente drøftelserne med konservatorierne.

 

 

Landsdelsorkestrenes indsats overfor børn og unge

Landsdelsorkestrenes utallige skolekoncerter og pædagogiske arbejde i samarbejde med landets skoler er en vigtig del af orkestrenes virke og tilgodeser udbredelsen af den klassiske musik overfor børn og unge. Ikke alle orkestre har ressourcer til en pædagogisk uddannede medarbejdere, men der har alligevel igennem en årrække eksisteret et pædagogisk netværk mellem de fem landsdelsorkestres erfarne og entusiastiske ’pædagogiske’ medarbejdere – mest musikere. På skift harer  dette netværk kaldet ”skolekoncertudvalg” mødtes hos de forskellige landsdelsorkestre, og det har været udbytterigt at udveksle erfaringer og ideer til orkestrenes aktiviteter for børn og unge.

Møderne er gerne afholdt i forbindelse med en skolekoncert med et af landsdelsorkestrene som inspiration og som eksempel på, hvordan man på forskellig vis afvikler koncerter for børn unge rundt om i landet. Sidste møde blev afholdt den 8. maj 2002 i København hos Sjællands Symfoniorkester, der holdt afslutningskoncert omkring projektet ”Unge Komponerer”. På mødet drøftedes også et kommende samarbejde med DR’s undervisningsafdeling omkring udgivelse af undervisningsmateriale med CD-rom eller DVD omkring Carl Nielsens symfonier. 

 

DDe udpegede medlemmer af Skolekoncertudvalget er p.t. følgende:

    Elsebeth Speyer, Sjællands Symfoniorkester; 

    Per Weile Bak, Aarhus Symfoniorkester;

    El Byllin Bundgaard, Odense Symfoniorkester;

    Palle Christensen (suppleant Søren Rønsbo), Sønderjyllands Symfoniorkester; 

    Annette Søgaard, (suppleant Hanne Houngaard), Aalborg Symfoniorkester

    Elna Rødseth Barsøe, Landsdelsorkesterforeningen.     

 

 

Piccolo-børneportalen

Landsdelsorkestrenes koncerter for børn er mod betaling blevet integreret i DR’s Piccolo-børneportal på internetadressen: www.dr.dk/oline/piccolo/. I samarbejde drøftes kommende aktiviteter på websiden.

 

Overenskomstfornyelser

Fornyelse af overenskomst for teknisk personale pr. 1. april 1999

Forhandlingerne i Amtsrådsforeningen om fornyelse pr. 1. april 1999 af overenskomst for teknisk personale ved landsdelsorkestrene blev afsluttet den 21. marts 2001. Som led i forhandlingerne var aftalt at Dansk Musiker Forbund skulle søge om tildeling fra FTF-Ks bufferpulje med henblik på at tilgodese nodearkivarerne.

Med knap 2 års forsinkelse blev den fornyede overenskomsten for teknisk personale ved landsdelsorkestrene endelig underskrevet den 25. februar 2002 -- ganske kort før forhandlingerne om overenskomstfornyelsen pr. 1. april 2002 skulle gå i gang.

 

 

 Fornyelse af overenskomst for musikere og assistenter pr. 1. april 2002

Til LandsdelsOrkesterForeningens forhandlingsudvalg udpegedes musikchef Leif V.S. Balthzersen, musikchef Søren Bojer Nielsen og sekretariatschef Elna Rødseth Barsøe.

Den 9. marts 2002 blev forhandlingsudvalget indkaldt til Amtsrådsforeningens forhandlinger med Danske Musiker Forbund om musikeroverenskomsternes fornyelse pr. 1. april 2002.

Der kunne ikke opnås enighed om forhandlingsgrundlaget. Musikerne mente, at deres andel af KTO puljen, som var opgjort til 440.000,- kr. var for lille og nærmere skulle ligge i nærheden af 1,3 mio. kr. Parterne skiltes uden af have forhandlet.

På et efterfølgende møde den 17. marts 2002 blev parterne enige om, at overenskomsterne skulle videreforhandles og afsluttes inden udgangen af juni måned 2002. En pulje fra KTO og den særlige pensionspulje, i alt 1,131 mio. kr., forudsattes at indgå i forhandlingsresultatet. Der var endvidere enighed om, at parterne fraskriver sig retten til iværksættelse af konflikt i forbindelse med fornyelse af overenskomsterne.

Den økonomiske situation

Finanslov 2002

I følge det første finanslovsforslag 2002 fra august 2001 var udmeldingen en bevilling til landsdelsorkestrene 86,2 mio. mod 85,8 mio. kr. året før i 2001, hvilket svarederede til en opregning på 0,5 %. Samtlige institutioner under Kulturministeriet var ramt af en besparelse på 1,4 % af den opregnede bevilling.  Opregningsprocenten var på 1,9 %. Da den præcise bevilling for 2001 var 85.807.947 kr., svarede det til en samlet nedskæring på 1.201.311 kr. til de fem landsdelsorkestre.

I finanslovsforslaget i august 2001 var udvidelses-, turné, og repertoirepuljen på 7,8 mio. kr. for 2002. Dette tal er en afrunding af den mere præcise bevilling på 7.772.981 kr. Bevillingen i 2001 var på 7.636.828 kr.

Det skulle bare ikke blive sådan.

Efter regeringsskiftet fremsattes nyt finanslovsforslag den 29. januar 2002. I forhold til den tidligere regerings finanslovsforslag skal der på det kulturelle område i 2002 spares 152,8 mio. kroner - fordelt efter de rammebesparelser, som er udmeldt fra Finansministeriet. Finanslovsforslaget friholder støtten til Det Danske Filminstitut, Peter Schaufuss Balletten og Den Jyske Operafilm, og noget tilsvarende gør sig gældende for Det Kongelige Teater for 2002,på teaterområdet, hvor bevillingen til Det Kongelige Teater er friholdt for besparelser. Både Det Danske Filminstitut og Det Kongelige Teater er omfattet af politiske flerårsaftaler. Desuden friholdes støtten til Peter Schaufuss Balletten og Den Jyske Opera.

På resten af kulturområdet gennemførelse af besparelser i driftsudgifter på alle de statslige kulturinstitutioner på 1,5 %, stigende til syv procent i 2005, samt besparelser på godt 15 % alle tilskudsordninger.

Om udviklingen i landsdelsorkestrenes tilskud, se bilag 1^[2].

 

 

Konsekvenserne af finanslov 2002

De udmeldte finanslovsbesparelser i årene 2002–2005 er problemfyldtefatale. Landsdelsorkestrene er løntunge institutioner, og alene på grundlag af de generelle lønstigninger - i henhold til de mellem Amtsrådsforeningen og Dansk Musiker Forbund indgåede kollektive overenskomster for musikerne - er der tale om så væsentlige ændrede økonomiske forudsætninger, at nedskæringerne kan få alvorlige konsekvenser for orkestrenes drift.

Man kunne frygte, at denne nedskrivning af Statens udgiftsbevillinger i årene 2002-2005 til landsdelsorkestrene kunne medføre en tilsvarende nedgang i bevillingerne fra de lokale tilskudsgivere, da orkestrene oplever en stigende lokal modvilje til at "fylde de huller", som Staten efterlader i orkestrenes bevillinger.

Spændet mellem statstilskud og tilskud fra amter og kommuner bliver således større og større, hvilket er uholdbart i forhold til de kommunale tilskudsgivere, som vil have svært ved at retfærdiggøre, at det kommunale tilskud hele tiden må forøges i takt med at Statens tilskud falder.

Af et orkesters budget på ca. 40 millioner må man betragte de 80-85-90 % som ”faste” udgifter til lønninger og lokaleleje. Når man bruger så mange penge på ”apparatet” kan det forekomme absurd, at man så fjerner de forholdsvis beskedne midler, som skal bruges til at skabe kunst med dette store apparat. Administrationsomkostningerne kan dårligt skæres ned, da danske orkestres administrationer regnes blandt de mindsteer målt med udenlandske alen små og kan regne deres administrationer blandt de mindste.

Desuden er Danmark er det eneste land i Norden, som ikke har et fuldt udbygget symfoniorkester uden for hovedstaden. De planlagte besparelser vil derfor yderligere medvirke til skævvridningen mellem København og provinsen. Samtidig sættes den ligeløn over styr, som opnåedes for få år siden mellem musikere i landsdelsorkestre og statsorkestre. Dette svækker yderligere landsdelsorkestrenes rekruttering af musikere.

For at realisere de udmeldte nedskæringer kan orkestrene - som har brugt de sidste halvtreds år Skal man undgå nedskæringer i orkestre, som har brugt de sidste halvtreds år ppå at nå den kvalitet og utilstrækkelige sstørrelse, de har i dag - , blive nødt til at ændre på kvaliteten af dirigenter og solister, antallet af musikere, aktivitetsniveauet eller de repertoiremæssige eksperimenter. må enten kvaliteten af dirigenter og solister eller antallet af musikere reduceres.

Orkestrene bliver også nødt til at tænke mere kommercielt og tage det sikre på programmet. Det vil gå ud over eksperimenter, og det vil helt givet også påvirke antallet af opførelser af ny og nyere dansk og udenlandsk musik.

 

Årets finanslov er en ulykke for landsdelsorkestrene. Se i øvrigt bilag 2.b

Møde med kulturministeren

Forinden vedtagelsen finanslov 2002 anmodede LandsdelsOrkesterForeningen om et møde med kulturminister Brian Mikkelsen. Man ønskede på baggrund af de indgåede resultataftaler at drøfte de økonomiske forudsætninger og at forhindre en gennemførelse af planerne for de næste 3 års finanslovsforslag, som vil betyde et tilbageslag af stor betydning for de danske symfoniorkestre.

Mødet fandt imidlertid først sted den 7. maj 2002 efter vedtagelsen af finanslov 2002. Kulturministeren, 2 repræsentanter for Kulturministeriet og 9 repræsentanter for LandsdelsOrkesterForeningen deltog i mødet, der varede en time. Ministeren fik et bredt indtryk af landsdelsorkestrenes virke og økonomi. En udmelding fra ministeren var, at budgetoverslagene for 2003-05 ifølge finanslov 2002 ikke ville blive beskåret yderligere, men derimod PL-opregnet.

 

Givet er i hvert fald, at de økonomiske forudsætninger for de i

Flerårsaftalerne

I perioden 2001-04 indgåede er der indgået trepartsaftaler mellem de fem landsdelsorkestre, deres respektive lokale tilskudsydere og Kulturministeriet ikke længere holder stik, hvorfor også orkestrene må tilpasse sig de nye vilkår.

. Fra denne resultataftale citeres:

Statens ønsker at vedkende sig sin overordnede kulturpolitiske forpligtelse overfor landsdelsorkestrene som seminationale kulturinstitutioner, og orkestrene bør derfor have et aftalegrundlag, der er gennemarbejdet i en dialog mellem staten, de regionale tilskudsydere og det enkelte orkester.

LANDSDELSORKESTERFORENINGEN PR. 1. JANUAR 2002

På denne baggrund indgås der en 4-årsaftale mellem staten, de regionale tilskudsydere og det enkelte landsdelsorkester. Aftalen er en gensidig tilkendegivelse af den ønskede fremtidige udvikling i orkestrenes aktiviteter og de vilkår, der politisk giver herfor.

Aftalen tilstræber en fortsat budgetsikkerhed for landsdelsorkestrenes opgaveløsning, og via opstilling af en række aktivitetsforudsætninger søges orkestrenes hidtidige kvalitets- og aktivitetsniveau fastholdt og udviklet yderligere……..

Tilsyneladende har det været nemmere politisk at bryde flerårsaftalerne med provinsens landsdelsorkestre end med hovedstadens Det Kongelige Teater, som er friholdt for besparelser.

Givet er i hvert fald, at de økonomiske forudsætninger for de indgåede resultataftaler med landsdelsorkestrene ikke længere holder stik.

LandsdelsOrkesterForeningen pr. 1. januar 2002

Medlemmerne er repræsenteret ved:

Odense Symfoniorkester
Jørgen Lund, rådmand (konstitueret formand),

Aarhus Symfoniorkester
Torben Brandi Nielsen, rådmand,

Sønderjyllands Symfoniorkester
Formand for bestyrelsen: Anna Margrethe Ikast, undervisnings- og kulturudvalgsformand

Sjællands Symfoniorkester
Formand for bestyrelsen: Ole Hentzen, medlem af Københavns Borgerrepræsentation

Aalborg Symfoniorkester
Formand for bestyrelsen: Carsten Michelsen, dommer

Musik- og orkesterchefer:

Musikchef Palle Kjeldgaard, Aalborg Symfoniorkester

Musikchef Leif V.S. Balthzersen, Aarhus Symfoniorkester

Orkesterchef Per Holst, Odense Symfoniorkester

Orkesterchef Henrik Wenzel Andreasen, Sønderjyllands Symfoniorkester

Musikchef Søren Bojer Nielsen, Sjællands Symfoniorkester

Sekretariatet:

cCand.jur. Elna Rødseth Barsøe, sekretariatschef

 

fra staten