Landsdelsorkestrenes primære opgave er at være med til at udbrede kendskabet til klassisk musik og derigennem skabe større forståelse for og værdsættelse af denne kunstform.

Denne opgave er ikke blevet mindre i takt med, at skolerne igennem snart mange år har nedprioriteret faget musik. Samtidig øges mængden af kulturtilbud til alle aldersklasser, og det er derfor glædeligt, at orkestrene har været i stand til at fastholde, ja faktisk øge publikumsantallet til koncerter.

I lyset af den øgede konkurrence om publikums gunst har det selvsagt været uhensigtsmæssigt, at landsdelsorkestrene har været inde i en periode med faldende statstilskud. Enkelte orkestre har udover dette også oplevet lavere kommunal støtte. Så meget mere glædeligt er det, at drøftelser med Kulturministeriet henover vinteren har medført, at alle fem orkestre har fået betydelige midler stillet til rådighed for specifikke formål fra finansåret 2004 og frem. Det er penge, som er øremærket til to formål. Det første er projekter, som retter sig mod børn og unge, og det andet er at sætte orkestrene i stand til at ansætte assistenter, når repertoiret kræver det.

Landsdelsorkestrene ser frem til udfordringen med at vise nye veje i arbejdet med børn og unge. Her sikrer vi ikke blot vort fremtidige publikum, men vi er også med til at støtte bevarelsen af en kulturarv, som gennem snart mange år er blevet forsømt af andre.

Der er grund til at glæde sig over, at Aalborg Symfoniorkester nu får sin egen koncertsal, og at man i Sønderjylland er nået langt med planerne om et fast spillested i Sønderborg til landsdelens orkester.

Per Holst
orkesterchef

LANDSDELSORKESTRENES ROLLE I DEN MUSIKALSKE FØDEKÆDE

PROBLEMER MED DEN MUSIKALSKE FØDEKÆDE

Årets gennemgående tema har været orkestrenes ansvar for fødekæden og samarbejdet med fødekædens andre institutioner. På landsdelsorkestrenes møde den 7. maj 2002 med kulturminister Brian Mikkelsen var et emnerne orkestrenes mange visioner og ønsker til udbredelsen af symfonisk musik i skoler, gymnasier og andre institutioner. Med henblik på at få uddybet orkestrenes aktiviteter med børn og unge stillede kulturministeren et nyt møde i udsigt om orkestrenes rolle i den musikalske fødekæde.

Resultaterne af en undersøgelse af musikarbejdsmarkedets behov for konservatorieuddannede kandidater fra december 2001 pegede på, at der er problemer med den musikalske fødekæde indenfor klassisk musik. Blandt andet på den baggrund nedsatte kulturminister Brian Mikkelsen i 2002 en taskforce, der skulle kulegrave de aktuelle problemer med den musikalske fødekæde indenfor klassisk musik og komme med forslag til, hvordan den kan styrkes. Taskforcens arbejde blev offentliggjort i september 2002 i den såkaldte Taskforce-rapport[1], der indeholder en lang række anbefalinger og løsningsforslag til området.

LANDSDELSORKESTRENES KOMMENTARER TIL TASKFORCE-RAPPORTEN

LandsdelsOrkesterForeningen er tilfreds med initiativet og taskforcens beskrivelser og løsningsforslag. Men det har undret os, at har ikke været indhentet baggrundsinformationer fra landsdelsorkestrene, hvis børne- og ungdomsarbejde udgør en væsentlig del på landsplan. Desuden er landsdelsorkestrene ikke nævnt i rapporten til trods for, at orkestrene spiller en væsentlig rolle i den musikalske fødekæde.

Den 16. september 2002 var repræsentanter for LandsdelsOrkesterForeningen som lovet inviteret til et nyt møde med kulturminister Brian Mikkelsen om landsdelsorkestrenes nuværende og mulige aktiviteter for børn og unge. Her fik vi lejlighed til at fremkomme med et par kommentarer til den kort forinden offentliggjorte taskforce-rapport. Kommentarerne[2] er senere er blevet fremsendt officielt til kulturministeriet.

På baggrund af landsdelsorkestrenes mangeårige erfaring med at lave pædagogisk arbejde, spiller landsdelsorkestrene en væsentlig rolle i den musikalske fødekæde og repræsenterer meget forskellige profiler på feltet for børn og unge. Med disse kommentarer ønsker landsdelsorkestrene at komme med et fælles bidrag til diskussionen, for at sikre bredden i taskforcens arbejde.

På mødet den 16. september 2002 tilbød kulturministeren orkestrene 2 pladser i et udvalg, der skulle kommentere rapporten fra taskforcen og dermed sikre bredden i diskussionen. Dette udvalg skulle fremlægge sin parallelrapport for taskforcen i begyndelsen af 2003.

Udvalget blev imidlertid ikke oprettet, idet Kulturministeriet i stedet afholdt en konference vedrørende den musikalske fødekæde indenfor klassisk musik. Konferencen blev afholdt den 27. marts 2003 som en opfølgning på taskforce-rapporten.

NYE VEJE I ORKESTRENES ARBEJDE MED BØRN OG UNGE

Landsdelsorkestrene er nogle af landets vigtige kulturbærende institutioner, der bevarer og udvikler den levende kulturarv, som den danske klassiske musiktradition er en vigtig del af. Samtidig er der er et udtalt behov for at styrke den musikalske fødekæde, både hvad angår almendannelsen og udviklingen af det musikalske vækstlag, som resulterer i kandidater til musikarbejdsmarkedet. Dette viser sig især ved, at folkeskolens musikundervisning er blevet svækket betydeligt, og incitamentet til at spille på en række af de klassiske orkesterinstrumenter er faldende. Desuden opleves det i orkestrene, at færre kvalificerede danske musikere stiller op til konkurrencer, når der er ledige stillinger, hvilket ofte resulterer i, at ingen vindere findes eller, at musikere med en udenlandsk baggrund vinder pladserne.

LandsdelsOrkesterForeningen har som et led i de konstruktive drøftelser omkring orkestrenes rolle i den musikalske fødekæde udarbejdet en redegørelse[3] til Kulturministeriet. Redegørelsen fokuserer på landsdelsorkestrenes nuværende aktiviteter for børn og unge og muligheder for at påvirke den musikalske fødekæde indenfor klassisk musik og sikre almendannelsen af børn og unge gennem udvidelse af kendskabet til vor musikalske kulturarv og tradition. Orkestrene beskriver enkeltvis deres nuværende, planlagte aktiviteter, nye tiltag og visioner for området.

Landsdelsorkestrene har mange års erfaring i at lave pædagogiske arbejde, og dertil kommer, at de sidder inde med den dyreste del af produktionsapparatet til en seriøs musikformidling: det fastansatte orkester. Orkestrene er bevidste om forpligtelsen som offentligt støttede orkestre med hensyn til almendannelsen af børn og unge og som ”kraftcentre”, og der foregår et stort og engageret arbejde for at udbrede kendskabet til klassisk musik blandt børn og unge.

Orkestrene vil gerne bygge videre på de hidtidige erfaringer på det pædagogiske område ved at lave en kombination af undervisning og formidling i form af undervisningsmaterialer til den musik, de spiller. Målet er at bruge orkestrenes koncerter i musikundervisningen med henblik på formidling af den klassiske musik.

CARL NIELSEN PROJEKTET

Nyeste projekt er, at landsdelsorkestrene i fællesskab i januar 2003 har indledt et samarbejde om at udarbejde undervisningsmateriale til Carl Nielsens symfonier til brug i folkeskolens musikundervisning.

Hvert landsdelsorkester bidrager med indspilninger af musikken, og de har fordelt de 8 udvalgte satser fra 5 af Carl Nielsens symfonier. Satserne er udvalgt, så de tilsammen giver et dækkende billede/materiale af musikkens forskellige bestanddele, rytme, melodik, interval m.m. Billedsiden skal også være interessant for børnene, så musikerne optræde i kjole og hvidt på optagelserne, som om det var en koncert. Projektets formål er at tilvejebringe et helt nyskabende undervisningsmateriale ud fra den såkaldte byggestensmodel[4], der er udviklet af komponist Mogens Christensen, der vil skrive en bog om, hvordan skolerne/kontaktlærerne skal gribe hele projektet an.

Hele projektet, herunder orkestrenes omkostninger ved optagelserne, finansieres af indsamlede midler fra velgørende fonde:

Egmont fonden, Augustinus fonden, Louis Petersens Legat, Carl Nielsens Legat, LB Fonden, Gangstedfonden, Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond og Lærerstandens brandforsikring.

Produktionen af en DVD med udvalgte satser af Carl Nielsens symfonier er gået i gang og forventes færdig i løbet af 2003.

PRAKTIKORDNING I LANDSDELSORKESTRENE

På septembermødet lagde kulturministeren også vægt på, at landsdelsorkestrene - ligesom andre danske institutioner - skulle være åbne for praktikordninger.

Landsdelsorkestrene har siden 1998 arbejdet på at igangsætte en praktikordning for konservatoriestuderende i orkestrene. Efter mange forhandlinger var konservatorierne og landsdelsorkestrene i maj 2000 blevet enige om et oplæg til en praktikordning i et landsdelsorkester, et frivilligt uddannelsestilbud til konservatoriestuderende, og ordningen var for så vidt klar til at blive afprøvet i en 3-årig forsøgsperiode. Desværre var Dansk Musiker Forbund ikke enig i forslaget, som derfor blev henlagt.

Landsdelsorkestrene er stadig parate til at indføre en praktikordning for konservatoriestuderende, og det orkestrenes klare holdning, at det burde kunne lykkes at få etableret en fælles praktikordning og sikre de studerende de nødvendige praktikpladser. Aarhus Symfoniorkester indleder i år med et pilotprojekt for en praktikordning i samarbejde med Det Jyske Musikkonservatorium.

FINANSLOVSBESPARELSER

Med finanslovsforslag 2003 var udmeldingen, at statstilskuddet hvert år frem til 2005 skulle reduceres med 3-4 % i forhold til tilskuddet for 2001, således at tilskuddet i 2005 ville være 8-9 % lavere end i 2001.

I forbindelse med undersøgelsen af den musikalske fødekæde indenfor klassisk musik, har Kulturministeriet bedt om en kortfattet beskrivelse af konsekvenserne for de enkelte landsdelsorkestre af ministeriets udmeldte besparelser på finanslovsbevillingerne for 2004 og 2005. I notatet[5] beskriver chefen for hvert landsdelsorkester, hvad det i store træk vil betyde for orkestret, hvis de udmeldte sparekrav opfyldes.

Sammenfattende for orkestrene beskrives konsekvenserne således:

v Pga. produktionskrav fra lokale tilskudsgivere kan antallet af koncerter ikke formindskes. I givet fald vil det i første omgang gå ud over særprojekter med film, ballet, workshops mv. og senere evt. skole- og familiekoncerter.

v Der kan ikke skæres i orkestrets dirigent- og solistomkostninger, hvor der i forvejen er skruet ned for ambitionerne. Yderligere besparelser vil give en mærkbar kvalitetsforringelse og et faldende besøgstal.

v Besparelserne skal delvis hentes på den øvrige drift, dvs. assistentkonto (ekstra- og sygeassistance).

v Tilbageholdenhed i forbindelse med indkaldelse af assistenter er ikke tilfredsstillende, når man i forvejen opererer med orkestre uden fuld strygerbesætning. Det betyder repertoire-begrænsninger og konsekvensen er, at man undgår værker, der kræver assistenter. Et orkester udtrykker det således: ”orkestrets repertoireprofil må drejes fra det nysgerrigt, musikalsk opsøgende, til et repertoire præget af ældre musik og standardbesætning.”

v I yderste konsekvens vil der ske reduktioner i orkestrets faste bemanding, og afskedigelser af musikere i et i forvejen underbemandet symfoniorkester - som alle landsdelsorkestrene i Danmark er - vil være både fatal og absurd.

v I de mindste landsdelsorkestre med kun 65 musici vil reduktion af antallet af musikere være kunstnerisk uforsvarligt og utænkeligt, hvis orkestret skal opfylde repertoirekravene i Musikloven.

ØKONOMISK LØFT TIL LANDSDELSORKESTRENE

Omkring årsskiftet besluttede Kulturministeriet at se nærmere på orkestrenes nuværende og mulige aktiviteter for børn og unge. I den anledning blev arbejdsudvalget indkaldt til et møde den 3. februar 2003 med ministeriets embedsmænd med henblik på drøftelse af muligheder for et eventuelt bevillingsløft

Som oplæg til mødet havde vi fremsendt omtalte redegørelse[6], der indeholder en præsentation af samtlige landsdelsorkestres pædagogiske arbejde og indsats overfor børn og unge samt forslag til nye tiltag på området.

EKSTRA STØTTE TIL LANDSDELSORKESTRE 2004-2006

I en pressemeddelelse af 28. april 2003 fra Kulturministeriet meddeles, at kulturminister Brian Mikkelsen løfter det statslige tilskud til de fem landsdelsorkestre med 6 mio. kr. i 2004 og med 8 mio. kr. i 2005 og frem - svarende til 30 mio. kr. over de kommende år.

Aarhus Symfoniorkester

2004: 1,1 mio. kr.

2005: 1,5 mio. kr.

2006: 1,5 mio. kr.

Aalborg Symfoniorkester

2004: 1,1 mio. kr.

2005: 1,5 mio. kr.

2006: 1,5 mio. kr.

Odense Symfoniorkester

2004: 1,1 mio. kr.

2005: 1,5 mio. kr.

2006: 1,5 mio. kr.

Sønderjyllands Symfoniorkester

2004: 1,6 mio. kr.

2005: 2,1 mio. kr.

2006: 2,1 mio. kr.

Sjællands Symfoniorkester

2004: 1,1 mio. kr.

2005: 1,4 mio. kr.

2006: 1,4 mio. kr.

Det økonomiske løft skal blandt andet sikre at landsdelsorkestrene opprioriterer deres arbejde med børn og unge. Dermed vil orkestrene kunne løfte en større del af arbejdet for at skabe en bedre rekruttering til det klassiske musikliv. Orkestrene spiller i dag en stor rolle for den klassiske musiks fødekæde gennem deres arbejde med børn og unge.

Det økonomiske løft skal samtidig sikre, at orkestrene kan fastholde deres kunstneriske udvikling gennem et friere repertoirevalg med mulighed for at sammensætte orkestrets besætning til det 19. og 20. århundredes store orkesterværker gennem anvendelse af assistenter.

NYE RESULTAFTALER

Kulturministeren vil fra 1. januar 2004 indgå nye flerårige resultataftaler med landsdelsorkestrene og de lokale tilskudsydere. Aftalerne vil indeholde en beskrivelse af orkestrenes brug af de ekstra midler.

Den 27.maj 2003 har kulturminister Brian Mikkelsen inviteret LandsdelsOrkesterForeningen til møde i Kulturministeriet for at orientere om forhandling af de nye resultatkontrakter fra 2004 og for at give en formel orientering om det udmeldte bevillingsløft til landsdelsorkestrene.

LandsdelsOrkesterForeningen er meget glad for de positive og konstruktive drøftelser med Kulturministeriet, som vi har haft i periodens løb og ser frem til et fortsat godt samarbejde i fremtiden omkring de vigtige aktiviteter for børn og unge.

CENTRALE AKTIVITETSOPLYSNINGER

På de årlige finanslove fremgår de offentlige tilskud til landsdelsorkestrene samt orkestrenes koncertaktiviteter samt publikumstal. I perioden er Kulturministeriet og LandsdelsOrkesterForeningen blevet enige om en tiltrængt ny model for opgørelse af disse tilskud samt centrale aktivitetsoplysninger, der, som hidtil dækker en 10-årig periode.

TILSKUD

Det drejer sig om en tydeliggørelse af statstilskuddene til orkestrene samt om en mere fuldstændig opgørelse af antal koncerter og publikum, der i dag ikke giver et fyldestgørende billede af virkeligheden. Puljemidlerne til landsdelsorkestrene lægges sammen med de ordinære tilskud, og kun hovedtallene for antal koncerter og publikumstal vil fremgå af finansloven, mens specifikationerne[7] - som af pladshensyn ikke fremgår af selve finansloven – er fremsendt særskilt til Kulturministeriet.

ANTAL KONCERTER[8]

Antallet af koncerter optælles i følgende 3 nye hovedgrupper:

v Koncerter, hele orkestret - symfonikoncerter, kirkekoncerter, indenlandske turnékoncerter, filmledsagelser, velgørenhedskoncerter, mødeåbninger o. lign.

v Koncerter for børn og unge - symfonikoncerter for børn og unge samt kammerkoncerter (dvs. 13 eller færre medvirkende musikere) for børn og unge

v Andet - sceniske forestillinger (medvirken ved opera -, operette -, teater - og balletforestillinger), kammerkoncerter (13 eller færre medvirkende musikere), udendørskoncerter og turnékoncerter i udlandet.

PUBLIKUM[9]

”Belagte pladser” erstattes af opgørelser over antal tilhørere til koncerterne. Publikumstallene vil således kunne findes for koncerterne i de nye hovedgrupper.

SAMARBEJDSPARTNERE

DET KGL. DANSKE MUSIKKONSERVATORIUM

LandsdelsOrkesterForeningens arbejdsudvalg holder jævnligt møder med Det Kgl. Danske Musikkonservatorium (DKDM) for at drøfte det generelle samarbejde, uddannelse, rekruttering af musikere og senest praktikordning i orkestrene. Siden juni 2002 har også orkestercheferne for statsorkestrene deltaget i disse samarbejdsmøder. I december 2002 aftaltes, at samtlige orkestre deltager som dommere i DKDMs stuntprøvespil for studerende på DKDM i januar 2003.

LandsdelsOrkesterForeningens sekretariat bistod med koordineringen af instrumentgrupperne og orkestrenes tilmelding og sikrede en nogenlunde ligelig fordeling på grupperne. På grund af den korte frist og juleferie hos musikerne måtte mange orkestre imidlertid springe over denne første gang, men vil om muligt deltage næste gang.

DR RADIOKLASSISK MUSIKPRODUKTION

EVALUERING AF SPIL DANSK-PROJEKTET

I sæson 2001-2002 gennemførtes et stort samarbejdsprojekt ”Danske Orkestre Spiller Dansk”. Projektet blev evalueret på et møde i juni 2002. Generelt var holdningen, at projektet var en god idé, men flere af orkestrene havde været tilfredse med, at man endte på kun 6 danske værker pr. orkester i stedet for 10. Nogle af orkestrene havde dog spillet flere end 6 danske værker i løbet af sæsonen. På sin vis havde projektet derfor faktisk været noget, som orkestrene gjorde i forvejen. Dog var antallet af transmissioner med Aarhus Symfoniorkester blevet skåret ned fra 9 til kun 6. For de øvrige orkestre var antallet forøget fra 5 til 6.

I Aalborg Symfoniorkester havde visse komponister været et problem i turnésammenhænge, og flere orkestre havde oplevet, at dirigenter skulle overtales til visse danske værker, hvilket imidlertid var et mindre problem i sammenhængen.

Koncertudbudet i København kræver en renere programprofilering, for publikum køber ikke umiddelbart en blanding af nye og gamle værker. Det er de enkelte værker, der sælger billetter. 10 ud af 16 koncerter i København med danske værker ville ikke have kunnet ladet sig gøre med Sjællands Symfoniorkester.

En fælles profilering af landsdelsorkestrene er ikke ønskelig for enhver pris, da markedet netop er forskelligt for de enkelte landsdelsorkestre. Der har dog været perspektiveringsmuligheder i programlægningen, som er benyttet i flere tilfælde. Det var svært at afgøre for landsdelsorkestrene, hvorvidt publikum havde opfattet spil-dansk-koncert-serierne som en helhed eller som en del af at større projekt.

Der arbejdes på at igangsætte et nyt samarbejdsprojekt med værker af en dansk komponist.

REVISION AF RAMMEAFTALEN

Henover perioden er den eksisterende rammeaftale mellem DR/P2musik og landsdelsorkestrene blevet drøftet og revideret på møde i DR den 21. januar 2003. Betegnes nu ”Rammeaftale - mellem DR RadioKlassisk Musikproduktion (DR) og LandsdelsOrkesterForeningen (LOF) vedrørende omfang og honorering af radiooptagelser og udsendelser med Aarhus Symfoniorkester, Aalborg Symfoniorkester, Odense Symfoniorkester, Sønderjyllands Symfoniorkester og Sjællands Symfoniorkester.” DR ønsker på sigt en udvidelse af aftalen så den indeholder mere synergi og flere visioner og en højere grad af gensidigt forpligtende samarbejde, som rækker ud over de rene transmissioner.

Den tidligere gennemførte ændring i ejerforholdet Sjællands Symfoniorkester/Tivolis Symfoniorkester betød, at Tivoli ikke er medlem af LandsdelsOrkesterForeningen længere, og der er nu tale om et rent 3. mands forhold, hvor Tivoli har købt radiorettighederne. Det betyder, at rammeaftalen med DR ikke længere omfatter Tivolis Symfoniorkester.

DR forventer i midten af 2003 at få en ny aftale på plads med kunstnerorganisationerne, og resultatet af genforhandling af overenskomsterne pr. 1.7.2003 vil kunne få afgørende indflydelse på den kontraktmæssige håndtering af solister, som er et kernepunkt. DR forventer, at det ny rettighedsbillede vil slå igennem aftalen med landsdelsorkestrene, og dermed på formuleringen af et mere visionært samarbejde mellem DR og Landsdelsorkestrene. Parterne er blevet enige om, at når resultatet af overenskomstforhandlingerne i DR i 2003 er kendt, vil den reviderede rammeaftale blive taget op til fornyet forhandling.

DEN JYSKE OPERA

På årlige møder drøftes det generelle samarbejde mellem Den Jyske Opera og landsdelsorkestrene. Der udveksles erfaringer omkring prøveforløb og gennemførelse af de mange turneforestillinger, og orkestrene har her lejlighed til at komme med tilbagemeldinger til chefen for Den Jyske Opera.

BORNHOLMS AMT

Samtlige landsdelsorkestre indgår i en turnusordning, hvorefter orkestrene på skift tager på koncertturné til Bornholms Amt over en 5-årig periode. En turné er særdeles bekostelig, og der er derfor forudsat "en vis lokal medfinansiering". Orkestrene besluttede i november 2002 at fortolke "en vis lokal medfinansiering" som værende kr. 20.000,- for et landsdelsorkesters besøg på Bornholm. Det understreges, at omkostningerne ved en sådan turné er væsentlig højere - i størrelsesordenen 150.000 kr.

Orkestrene vil gerne spille på Bornholm og helst for fulde huse. Der har ved tidligere lejligheder været problemer med annoncering af koncerterne annonceres i både presse og lokal TV, men ved Aarhus Symfoniorkesters besøg i 2003 fungerede det tilfredsstillende. De enkelte orkestre står selvfølgelig til rådighed med al tænkeligt PR-materiale, som arrangøren kan rekvirere i god tid i forvejen.

DER VAR AFTALT FØLGENDE TURNUS

Aarhus Symfoniorkester                           år 2003
Sønderjyllands Symfoniorkester                år 2004
Sjællands Symfoniorkester                        år 2005
Aalborg Symfoniorkester                          år 2006
Odense Symfoniorkester                          år 2007

GYMNASIESKOLERNES MUSIKLÆRERFORENING

LandsdelsOrkesterForeningen sendte i februar 2003 – sammen med en lang række andre organisationer - en støtteerklæring til Gymnasieskolernes Musiklærerforening vedrørende regeringens udspil til en ny gymnasiereform. I erklæringen hedder det:

I LandsdelsOrkesterForeningen vækker det stor bekymring, at man i udkastet til den ny gymnasiereform ikke har fundet plads til at bibeholde musik som obligatorisk fag. Musik bør være et obligatorisk fag i gymnasierne.

Faget musik er en helt central del af almendannelsen. Erfaringer fra det gode samarbejde, der eksisterer mellem gymnasiernes musiklærere og landsdelsorkestrene viser, at musik er en vigtig identitetsdannende del af ungdomskulturen, og at viden om musik som kunstart, arbejdsform, sprog og samværsform ikke bliver hentet andre steder, og derfor vil udgå sammen med faget musik. Desuden er det et forkert sted at spare, når det styrker koncentrationen og fremmer indlæringsevnen at beskæftige sig med musik.

SUKKERSYGE BØRNS DAG 2003

LandsdelsOrkesterForeningen modtog i 2002 en ansøgning fra Diabetesforeningen om et ”gevinst-sponsorat". Dvs. fribilletter til landsdelsorkestrenes koncerter i forbindelse med indsamlingen Sukkersyge Børns Dag 2003 (i tiden 23. april – 18. maj 2003), som kunne vindes gennem et skrabelods-spil, der sælges af Diabetesforeningens frivillige hjælpere.

Landsdelsorkestrene gør et stort og engageret arbejde for at børn skal opleve klassisk musik live, og LandsdelsOrkesterForeningen var ikke i tvivl, da vi blev spurgt, om vi ville støtte Sukkersyge Børns Dag 2003. Musik er – ligesom børn – umiddelbar, smuk og til tider krævende. De 5 symfoniorkestre støtter derfor Sukkersyge Børns Dag med 100 koncertbilletter for at vise, at den klassiske musik er for alle – uanset alder.

SAMARBEJDE PÅ TVÆRS

Forhandlingerne omkring fornyelsen af overenskomsterne for musikere og assistenter samt for teknisk personale ved landsdelsorkestrene gik glat og i et upåklageligt samarbejde mellem alle parter.

Som noget nyt afholdt Amtsrådsforeningen i samarbejde med LandsdelsOrkesterForeningen i november 2002 et informationsmøde for orkestrenes chefer og administratorer om overenskomstresultaterne 2002. Hele fire repræsentanter for ARF gennemgik ændringerne i alle overenskomsterne, begrebet nettoficering, pensionsberegning, KTO-aftalen generelt, herunder ferie, barsel og aftalen om tidsbegrænset ansættelse m.m. Der har siden været afholdt et uddybende temamøde med administratorer omkring de ny barselsregler.

De nye overenskomster for 2002 er underskrevet i april/maj 2003. De 4 overenskomster og løntabeller pr. 1. april 2003 findes på LandsdelsOrkesterForeningens hjemmeside på adressen: www.symphony.dk/frame5.htm [10]

LANDSDELSORKESTERMUSIKERNES FÆLLESRÅD

I perioden har der i LandsdelsOrkesterForeningen været afholdt møder mellem Landsdelsorkestermusikernes Fællesråd og musik- og orkestercheferne om konkrete og generelle aktuelle emner. Dette samarbejde på tværs imellem landets orkesterchefer og musikere er et vigtigt led i udviklingen af orkestrene og formålstjenligt i ombrydningtid, hvor et samarbejde er meget nødvendigt.

LandsdelsOrkesterForeningens møder afholdes ofte på Københavns Rådhus

SKOLEKONCERTUDVALGET

Hvert landsdelsorkester har udpeget et medlem blandt musikerne, der er særlig interesseret i arbejdet med børn og unge, som sammen med repræsentanter for LandsdelsOrkesterForeningen og Levende Musik i Skolen danner Skolekoncertudvalget. Dette udvalg mødes jævnligt og udveksler erfaringer omkring orkestrenes arbejde med koncerter for og undervisning af børn og unge.

I januar 2003 afholdt Sjællands Symfoniorkester et McNichol-lærerkursus i København, hvor medlemmer af skolekoncertudvalget også var indbudt.

MEDLEMMER AF SKOLEKONCERTUDVALGET:

Elsebeth Speyer, Sjællands Symfoniorkester;

Per Weile Bak, Aarhus Symfoniorkester;

El Bylin Bundgaard, Odense Symfoniorkester;

Palle Christensen (suppleant Søren Rønsbo), Sønderjyllands Symfoniorkester;

Hanne Houngaard, (suppleant Annette Søgaard), Aalborg Symfoniorkester

Ebbe Høyrup, Levende Musik i Skolen

Elna Rødseth Barsøe, LandsdelsOrkesterForeningen.

INTERNATIONALE NETVÆRK

NORDISK ORKESTERKONFERENCE

I år var det Norge, der tilrettelagde den Nordiske Orkesterkonference i Stavanger i oktober 2002 og sørgede for at der bagefter lå en rapport fra konferencen, som blev udsendt til deltagerne. Konferencen er forbeholdt orkesterledere, således at man på denne måde kan opfylde formålet med at holde en åben dialog. Konferencen 2003 afholdes i Åbo, Finland.

PEARLE

Pearle* er en forkortelse for “Performing Arts Employers Association League Europe”. Formålet med denne organisation er udveksling af relevant information medlemmerne I mellem, og holder 2 årlige møder, som medlemslandene holder på skift. I 2002 blev møderne blev holdt i Amsterdam og Wien.

LANDSDELSORKESTERFORENINGEN PR. 1. JANUAR 2003

MEDLEMMERNE ER REPRÆSENTERET VED:

FORMAND:

Sjællands Symfoniorkester
Ole Hentzen, bestyrelsesformand
medlem af Københavns Borgerrepræsentation

NÆSTFORMAND:

Odense Symfoniorkester
Jørgen Lund
rådmand for Odense Kommunes Kultur- og Socialforvaltning

Aarhus Symfoniorkester
Torben Brandi Nielsen
rådmand for Aarhus Kommunes magistrats 4. afdeling

Sønderjyllands Symfoniorkester
Anna Margrethe Ikast, bestyrelsesformand
undervisnings- og kulturudvalgsformand

Aalborg Symfoniorkester
Carsten Michelsen, bestyrelsesformand
dommer

ARBEJDSUDVALGET

BESTÅR AF LANDSDELSORKESTRENES

MUSIK- OG ORKESTERCHEFER OG SEKRETARIATSCHEFEN:

Musikchef Palle Kjeldgaard, Aalborg Symfoniorkester

Musikchef Leif V.S. Balthzersen, Aarhus Symfoniorkester

Orkesterchef Per Holst, Odense Symfoniorkester

Orkesterchef Henrik Wenzel Andreasen, Sønderjyllands Symfoniorkester

Musikchef Søren Bojer Nielsen, Sjællands Symfoniorkester

Sekretariatschef, cand.jur. Elna Rødseth Barsøe.

[4] Byggestenstanken er egentlig udviklet i England (specielt i London Symphony Orchestra) og har som grundidé at lade børnene lege” med de samme stumper som komponisten, men selv komponere nye former med dem. Denne proces giver tre fordele: kendskab til musikkens materiale, udfoldelse af kreativitet og krav til børnene om i grupperne at samarbejde om det, de har fundet ud af.

Der er altså ikke tale om en intellektualisering af musikken, mere om en kreativ værkintroduktion, hvor arbejdet med Nielsens eget stof giver børnene en indføling med musikken, som ingen ”ordbelagt” gennemgang nogensinde ville kunne have givet dem. Det udarbejdede materiale vil komme til at bestå af to dele:

- en skriftlig del, med anvisninger på arbejdet med byggesten på den udvalgte satser; hertil kommer kortfattet realiastof om Carl Nielsen og symfoniernes tilblivelse

- en video/DVD/CD-rom, hvor orkestrene spiller de behandlede satser, og hvor bogens emner anskueliggøres ved undervisningsdemonstrationer. Hertil kommer en righoldig samling af billeder og biografistof, som børn og lærere kan surfe rundt i som forberedelse til selve byggestensarbejdet..

[5] ”Konsekvenser af de udmeldte finanslovsbesparelser til landsdelsorkestrene 2004-2005”, februar 2003

[6] ”Landsdelsorkestrenes rolle i den musikalske fødekæde, Børnekulturpolitisk Redegørelse 2002”, januar 2003

[7] Se specifikationer af ”Centrale aktivitetsoplysninger” for samtlige landsdelsorkestre i bilag 1.

[8] Specifikationer af antal koncerter med samtlige landsdelsorkestre, se pkt. 2, 3, og 4 i bilag 1.

[9] Specifikationer af antal tilhørere til landsdelsorkestrenes koncerter, se pkt. 2a, 3a og 4a i bilag 1