Det har på mange måder været et godt år for landsdelsorkestrene. Flere orkestre har oplevet stigende besøgstal i forhold til året før. De kulturministerielle tilskud har fra 2004 været tilbage på niveauet fra før besparelserne satte ind i 2002. Og med forhandlingerne om resultatkontrakterne for perioden 2004-2007 vel afsluttet, er der udsigt til politisk og økonomisk ro.

Selvom det overordnede billede for landsdelsorkestrene således tegner lyst, skal det dog ikke glemmes at flere af orkestrene er ramt af eller kan imødese lokale besparelser, ligesom de to magre år har efterladt ar i orkestrenes budgetter.

Men disse skyer på en ellers blå himmel ændrer ikke på, at orkestrene nu har fået ro til at arbejde fremadrettet. Det er specielt på børne- og ungdomsområdet at nye initiativer sættes i værk samtidig med at eksisterende tilbud styrkes og udvides. Det gælder hovedsageligt i form af koncertaktiviteter og i form af samarbejde med uddannelsesinstitutioner på alle niveauer. Nævnes skal i den forbindelse selvfølgelig det styrkede samarbejde med konservatorierne, som omfatter meget mere end den praktikordning for orkesterinstrument-studerende, der nu er under realisering.

Men idéerne på dette område er mangfoldige, og hvert orkesters tiltag afspejler den individualitet, som vi hylder under LandsdelsOrkesterForeningens paraply.

Der er en fornemmelse af, at tidsånden er ved at vende; fordybelse og kontinuitet er begreber, der vinder frem i forhold til flygtig begivenheds-kultur. En fornemmelse, der bekræftes af udmeldinger fra mediernes ”trend-spottere”. Det vil komme landsdelsorkestrene, som er nogle af de fremmeste eksponenter for formidling af kulturarven, til gode.

Det er således fyldt med optimisme, at vi kan anvende den energi, der nu er frigjort fra politiske forhandlinger og forsøgene på at udmønte besparelser uden at kompromittere det kunstneriske virke, til at udvikle orkestrenes arbejde. Både ved yderligere at højne det kunstneriske niveau og ved at tilpasse mængden og arten af vores tilbud optimalt. Og det kommer vores brugere til gode!

Vi glæder os til de kommende år.

Henrik Wenzel Andreasen
Orkesterchef
Sønderjyllands Symfoniorkester

FORNYELSE AF RESULTATAFTALER

RESULTATAFTALERNE FRA 2004 TIL 2007

Som bekendt har Kulturministeriet øget bevillingen til landsdelsorkestrene med 6 mio. kr. i 2004 og 8 mio. kr. fra 2005 og frem. På baggrund heraf har ministeriet taget initiativ til at genforhandle de eksisterende resultataftaler fra 2001 til 2004 med landsdelsorkestrene og de lokale tilskudsydere. Kulturministeriets særbevilling til især orkestrenes arbejde for børn og unge samt og den ny praktikaftalen har betydet, at de nye resultataftaler skal løbe fra 2004 til og med 2007.

Indholdsmæssigt har ministeriet lagt op til, at der i så stor udstrækning som muligt er taget udgangspunkt i de eksisterende aftalers struktur og indhold med henblik på en opdatering, og at orkestrenes mission, vision og strategi som noget nyt beskrives udtrykkeligt i aftalerne.

Processen om indgåelse af resultataftalerne blev indledt med et fællesmøde den 26. september 2003 i Kulturministeriet med deltagelse af kulturminister Brian Mikkelsen, alle orkesterchefer, formænd og kommunale og regionale tilskudsydere samt repræsentanter fra Kunstrådet og LandsdelsOrkesterForeningen. En repræsentant fra ministeriets styrings- og controllerenhed holdt et oplæg om den seneste udvikling inden for ministeriets arbejde med resultataftaler forinden en drøftelse af de eksisterende aftaler på baggrund af dette.

De bilaterale forhandlinger med orkestrene er foregået i perioden fra 3. november til 1. december 2003 i regionerne med deltagelse af repræsentanter for orkestre, tilskudsydere, Kulturministeriet, Kunstrådet og LandsdelsOrkesterForeningen. Disse forhandlinger med Kulturministeriets embedsmænd har været meget positive og konstruktive. Man har brugt orkestrenes oplæg som udgangspunktet for drøftelserne, og har tilstræbt, at aftalerne overordnet har fået et vist ensartet præg og samtidig har bevaret det lokale islæt.

Resultataftalerne er efter færdiggørelsen sendt til høring i Kunstrådet, og der er lagt op til en midtvejsstatus af resultatmålene i 2005 i Kunstrådet samt en egentlig evaluering i Kulturministeriet/genforhandling af nye kontrakter i 2007 med Kulturministeriet.

Resultataftalerne for 2004 til 2007 er endnu ikke underskrevet af kulturministeren.

CENTRALE AKTIVITETSOPLYSNINGER

STATSTILSKUD

På sidste års finanslov 2004 blev kontoen 21.22.01, tilskud til landsdelsorkestre, slået sammen med 21.22.03 (puljer), således at konto 21.22.01 omfatter det samlede statslige tilskud til landsdelsorkestrene. Den nye model fra 2004 betyder også, at Kulturministeriet selv foretager fordelingen af det samlede tilskud til de enkelte orkestre på finansloven. Ifølge den særlige Tivoli-samarbejdsaftale giver Kulturministeriet forlods 2 mio. kr. ureguleret i særligt tilskud til Sjællands Symfoniorkester. Dette beløb er indeholdt i det samlede tilskud på finansloven og fordeles forlods, mens resten fordeles mellem orkestrene efter en ny fordelingsnøgle.

Denne nøgle er beregnet i forbindelse med finansloven 2004, således at den ny fordelingsnøgle fastsættes i forhold til den faktiske udbetaling af tilskud 21.22.01 (fordelt efter den oprindeligt aftalte fordelingsnøgle) og de faktisk udbetalte puljemidler 21.22.03. Denne beregning er eksklusiv 2,0 mio. kr. til Sjællands Symfoniorkesters Tivoli-samarbejde.

FORDELINGSNØGLEN BASERET PÅ FINANSLOV 2004

Finansloven 2004
Statstilskud	*Faktisk tilskud*	*Afrundet FL04*		*Ny fordelingsnøgle beregnet af samlet*
	*(tilskud + puljer)*			*tilskud eksklusiv Tivolisamarbejdet*
Aalborg Symfoniorkester	17.451.277	17,5	mio	18,2	%
Aarhus Symfoniorkester	18.454.224	18,5	mio	19,2	%
Odense Symfoniorkester	18.554.519	18,6	mio	19,4	%
Sønderjyllands Symfoniorkester	25.876.031	25,9	mio	27,0	%
Sjællands Symfoniorkester )ex Tivoli*	15.551.572			16,2	%
Samlet tilskud ekskl. 2 mio. Tivolisamarb.	95.887.623			100,0	%

Forlods til Sjællands S vedr. Tivolisamarbejde	2.000.000
Sjællands Symfoniorkester inkl. Tivolis.	17.551.572	17,6	mio

TILSKUD I ALT	97.887.623	98,1	mio

Det er efter denne model, som Kulturministeriet og LandsdelsOrkesterForeningen blev enige om sidste år ved finanslovsforhandlingerne for 2004, at det udmeldte statstilskud til orkestrene i forslag til finanslov 2005 er udregnet.

CENTRALE AKTIVITETSOPLYSNINGER

På de årlige finanslove fremgår de centrale aktivitetsoplysninger, der både omfatter de offentlige tilskud til landsdelsorkestrene og orkestrenes koncertaktiviteter samt publikumstal. Sidste år blev vi enige om en mere fyldestgørende model for optælling og gruppering af orkestrenes gennemførte antal koncerter og antal tilhørere, som dækker en 10-årig periode.

En specifikation af udviklingen i den samlede finansiering af landsdelsorkestrene fra 1998 til 2008 fremgår af bilag 1, ”Centrale aktivitetsoplysninger”.

Af bilag 1 fremgår også udviklingen i antal koncerter med landsdelsorkestrene og antal tilhørere til orkestrenes koncerter i perioden fra 1998 til 2008. Fra 2003 optælles og grupperes koncerterne efter den ny udvidede model, hvorfor visse koncerter er flyttet til andre grupperinger, navnlig koncerter for børn og unge. Derfor kan derfor være et fald fra 2002 til 2003 samt enkelte manglende oplysninger i optællinger efter den ny model i årene før 2003. Desuden følger optællingerne på finansloven ikke orkestrenes sæsonplaner, men opgøres pr. kalenderår, hvilket kan give store udsving i aktivitetsudvidelsen sæson 2002/03 til 2003/04.

PRAKTIKORDNINGEN GENNEMFØRES

ORKESTERPRAKTIKORDNING

En orkesterpraktikordning for konservatoriestuderende har længe været et ønske hos både de studerende, landsdelsorkestrene og konservatorierne. Kulturministeren har lagt et vist pres på institutionerne og forudsætter i de nye resultatkontrakter, at en praktikordning gennemføres. Det er nu lykkedes at få etableret en praktikordning i landsdelsorkestrene, som vi har arbejdet på siden 1998. Ordningen er aftalt mellem Kulturministeriet, konservatorierne og landsdelsorkestrene, og beskrives i rammeaftale om orkesterpraktik af 25. november 2003. Det fremgår af orkestrenes nye resultatkontrakter fra 2004 til 2007, at praktikforløbet skal følge minimumskravene i denne rammeaftale.

Det var kulturminister Brian Mikkelsen, der inviterede repræsentanter for musikkonservatorierne, landsdelsorkestrene og Dansk Musikerforbund til et møde den 23. juni 2003 for at få aftalt de nærmere rammer for en orkesterpraktikordning. På dette møde blev alle parter enige om at igangsætte en praktikordning i landsdelsorkestrene for konservatoriestuderende snarest muligt. Kulturministeriet udsendte derefter i september 2003 et forslag til en rammeaftale til en orkesterpraktikordning til alle stats- og landsdelsorkestre, og høringssvaret fra LandsdelsOrkesterForeningen er sendt herfra den 29. september 2003.

På baggrund af de indkomne høringssvar udsendte Kulturministeriet den 1. december 2003 en revideret rammeaftale for orkesterpraktik af 25. november 2003, som får virkning i 2004. Til forskel for det første udkast til rammeaftale er varigheden af praktikopholdet ændret fra 3 måneder til mellem 1-3 måneder, og uden kommentarer omfatter ordningen ikke længere Danmarks Radios Symfoniorkestre, hvilket vi er forundret over.

Med denne rammeaftale om orkesterpraktikordning har man nu i fællesskab endelig sikret, at der fremover vil være en tættere kontakt mellem de studerende og det arbejdsmarked, som de uddanner sig til – til gavn for begge parter.

Hvert landsdelsorkester vil årligt tilbyde 3-4 praktikpladser til musikerstuderende med orkesterinstrument og musikpædagog-studerende med orkesterinstrument fra landets musikkonservatorier. Ordningen gælder for studerende i alle instrumentgrupper, og der udpeges en vejleder som sammen med gruppelederen i orkestret forestår praktikforløbet.

De praktiske detaljer omkring afviklingen af denne praktikordning er endnu ikke aftalt mellem parterne, og størrelsen af orkestrenes udgift til aflønning af de vejledere, der skal udpeges i orkestrene for de studerende, er ikke fastsat. Ifølge Kulturministeriets rammeaftale skal honorarspørgsmålet fastlægges efter aftale mellem de relevante parter, således at udgiften deles ligeligt mellem uddannelsessted og orkestret. Amtsrådsforeningen har protesteret på vores vegne, men herudover er der ingen afklaring. Dette spørgsmål om vejlederhonorar tages op på et fællesmøde med konservatorierne den 3. juni 2004.

Aarhus Symfoniorkester og Det Jyske Musikkonservatorium har med Kulturministeriets godkendelse i perioden januar - juni 2004 gennemført et praktik-pilotprojekt, der var planlagt før rammeaftalen. Der er tale om 3 praktikuger pr. studerende. De enkelte perioder placeres på de mest studieegnede uger i orkestrets sæson i de enkelte instrumentgrupper.

Praktikanterne blev udvalgt ved et prøvespil på Det Jyske Musikkonservatorium. Der blev udtaget 6 i alt, og de orkestermusikere, der fungerer som vejledere, aflønnes for 5 arbejdstimer pr. studerende.

KONSERVATORIEOMRÅDET

DIRIGENTPRAKTIK

Orkestrene tilbyder efter gældende aftale praktik for dirigentstuderende fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Orkestrene står til rådighed i flere dage, og det tilsigtes at afslutte forløbet med en offentlig koncert. Konservatoriet er pt. i gang med at udarbejde et nyt oplæg til, hvordan dirigentpraktikordningen med landsdelsorkestrene efter konservatoriets opfattelse bedst finder sted. Oplægget forventes drøftet på et fællesmøde den 3. juni 2004 sammen med en samlet evaluering af ordningen.

STUNTPRØVESPIL

Det Kgl. Danske Musikkonservatorium har indbudt landsdelsorkestrene sammen med statsorkestrene til et samarbejde omkring deltagelse som jurymedlem ved konservatoriets halvårlige såkaldte ”stunt”- prøvespil til træning af de orkestermusikerstuderende på 4. og 5. år. For at gøre situationen så realistisk som muligt for de studerende inviterer konservatoriet repræsentanter for orkestrene til at medvirke ved evalueringen af de studerendes præstationer. Der er tale om et samarbejde omkring gensidig udveksling af repræsentanter til henholdsvis konservatoriets ”stunt”- prøvespil og orkestrets egne ansættelses prøvespil/konkurrencerne.

Deltagelsen skulle oprindelig bygge på et gensidigt samarbejde mellem konservatoriet og orkestrene, men der hersker en meget forskellig praksis på dette område. I orkestrene er det vanskeligt at få musikerne til at ofre to lørdage uden honorar, hvilket orkestrene ikke er villige til at betale, og så længe konservatoriet ikke tilbyder noget honorar for deltagelse ved stuntkonkurrencerne, sender landsdelsorkestrene ingen repræsentanter.

KONCERTSAMARBEJDE

I samarbejde med konservatorierne gennemfører Odense -, Sjællands – og Sønderjyllands Symfoniorkester koncerter med ekstraordinær stor besætning, hvor op til halvdelen af orkestret kan udgøres af studerende fra konservatoriet

NY FAGFORDELING PÅ KONSERVATORIEOMRÅDET

Den 18. august 2003 udsendte Kulturministeriet forslag til en ny fagfordeling på konservatorieområdet til høring, og den 9. september 2003 har LandsdelsOrkesterForeningen sendt sit høringssvar til ministeriet med fokus på orkesterområdet.

Landsdelsorkestrene mener, at det vigtigste er at sikre et tilstrækkeligt antal studerende på orkesterinstrumenter. Konkurrencen fra udenlandske musikere er øget, og det centrale problem er niveauet ved optagelse til de danske musikkonservatorier. Dette er imidlertid ikke løst ved forslaget.

Løsningen er ikke færre musikere, men bedre musikere og pædagoger. For øjeblikket kan konservatorierne ikke dække orkestrenes behov for kvalificeret arbejdskraft. En reduktion i antallet af kandidater med en uddannelse som orkestermusikere er derfor meget problematisk.

AKTUELLE PROJEKTER

CARL NIELSEN PROJEKTET

Som omtalt i Årsberetningen 2003 er alle landsdelsorkestrene gået sammen i et godt fælles undervisningsprojekt til brug i folkeskolernes musikundervisning. Hvert landsdelsorkester bidrager med indspilninger af musikken samt billedoptagelser, og der er udvalgt satser fra 5 af Carl Nielsens symfonier, således at de tilsammen giver et dækkende billede/materiale af musikkens forskellige bestanddele. Projektets formål er at lave et helt nyt undervisningsmateriale ud fra den såkaldte byggestensmodel[1], der er udviklet af komponist Mogens Christensen, som også skiver en bog om, hvordan skolerne skal gribe hele projektet an.

Til hele projektet er bevilget 735.000 kr. fra fonde og økonomisk balancerer projektet, dog forudsættes en egenindtjening på omkring 100.000 kr. ved salg af materialet til skolerne. Det betyder, at prisen kan sættes lavt, så alle skoler kan være med. Projektet er startet i begyndelsen af 2003, og materialet forventes at være færdig til at tage I brug i skoleåret 2004/05.

Flere af orkesteroptagelserne, både lyd og billeder, er under redigering, og der er positive forventninger til det endelige resultat, der afventer godkendelse i de enkelte orkestre.

BØRNE- OG UNGEPULJEN

For at styrke landsdelsorkestrenes arbejde med børn og unge har orkestrene på sidste årsmøde den 27. maj 2003 besluttet at hensætte 88.000 kr. i regnskabet for 2004 til en rejsepulje med det formål, at lade orkestrenes børne- & unge-medarbejdere rejse ud og hente inspiration til orkestrenes videre arbejde med børn og unge.

STUDIERABATTER

Medlemmer af Symphony Network får ikke længere tilbudt koncertbilletter til særpris, men henvises til at benytte orkestrenes i forvejen gældende forskellige studierabatordninger, som vises på den fælles hjemmeside www.symphony.dk/studierabatter.htm.

SAMARBEJDSPARTNERE

”GOLDDIGGER” PROJEKTET

Efter ”Spil Dansk” projektet er landsdelsorkestrene i gang med et nyt projekt som orkestrene samarbejder med DR om, ”Golddigger” projektet, som er den uofficielle arbejdstitel. Det har længe været et ønske fra DRs side, at man gik mere tematisk til værks i lighed med projektet ”Spil dansk” som kørte for nogle sæsoner siden.

I samarbejde med DR har orkestrene udvalgt komponisten Lange-Müller til sæsonen 2004/05. Det var DR’s oprindelige idé, at samtlige danske orkestre skulle være med i projektet, men det bliver vist i denne omgang kun landsdelsorkestrene. Hvert orkester har så valgt et værk af Lange-Müller til den pågældende sæson. Lange-Müller kendes hovedsageligt i dag fra Midsommervisen og Serenaden fra Der var engang. Der er meget andet udmærket musik fra den komponists hånd, og det er det, som man prøver at grave frem jf. titlen ”Golddigger”. Og netop det at finde glemt guld er ideen med projektet. På baggrund af DRs oversigt over, hvad der findes med orkester af Lange-Müller har orkestrene udvalgt følgende værker:

Sjællands Symfoniorkester: Alhambra op. 3 (1876)

Aarhus Symfoniorkester: Violinkoncert op. 69, C-dur (1904)

Odense Symfoniorkester: Romance for violin og orkester op. 63 (1899)

Aalborg Symfoniorkester: Der var engang opus 25

Sønderjyllands Symfoniorkester Forspil til Renaissance

HUSKOMPONISTORDNINGEN

Fra sæson 2001/02 er landsdelsorkestrene af Statens Musikråd blevet tilbudt en ordning med en komponist tilknyttet orkestret. Man sprang over sæson 2002/03 fordi man var kommet for sent i gang i 2001. Ordningen for den enkelte komponist er et-årig og kan ikke forlænges og giver komponisten lejlighed til at skrive et værk til orkestret. Komponisten skal i tilblivelsesfasen have mulighed for at afprøve sine ideer med orkestret. Komponisten betales fuldt og helt fra statslig side. De enkelte orkestre tilbydes i god tid inden ikrafttræden 5-6 navne og kan så pege på den man foretrækker.

Det er en meget fordelagtig ordning for de udvalgte komponister - også økonomisk, og orkestrene er glade for denne huskomponistordningen, som kører godt.

For den kommende sæson har Kunstfonden accepteret et fælles kompositorisk udgangspunkt for en årgangs huskomponister, som også drøftes med DR. Temaforslag: Drømte mig en drøm i nat.

LOVÆNDRINGER

PÅTÆNKT ÆNDRING AF MOMSLOVEN

I efteråret 2003 blev fremsat et Lovforslag til gennemførelse af EU’s 6. momsdirektiv, som gik ud på ændre momsreglerne pr. 1. januar 2004, således at offentlige tilskud altid skal medregnes, og at virksomheder ikke kan få et større momsfradrag end det, der svarer til deres momspligtige omsætning. Lovforslaget blev sendt til høring i Kulturministeriet.

Sekretariatet udarbejdede et notat over forslagets økonomiske konsekvenser for landsdelsorkestrene. I overensstemmelse med udsagn fra flere af orkestrenes revisorer konkluderes, at ændringen ville få alvorlige negative konsekvenser for orkestrenes økonomi i form af et væsentligt lavere momsfradrag. Søren Bojer Nielsen informerede Kunststyrelsen om sagen.

I en henvendelse til Kulturministeriet har sekretariatet gjort opmærksom på:

· at lovforslaget vil få direkte negative konsekvenser for de 3 landsdelsorkestre (Aalborg -, Sønderjyllands – og Sjællands Symfoniorkester), der er selvejende institutioner og

· at der vil blive tale om en stor forskelsbehandling i forholdet mellem de 3 landsdelsorkestre, der er selvejende institutioner og de øvrige 2 landsdelsorkestre, der er kommunale institutioner (Aarhus – og Odense Symfoniorkester).

I sit høringssvar af 15. september 2003 til Skatteministeriet har Kulturministeriet ikke bemærkninger til lovforslaget, men henviser til, at ministeriet har modtaget 3 henvendelser vedrørende selvejende institutioner, der modtager tilskud fra Kulturministeriet [herunder LandsdelsOrkesterForeningen], som har gjort opmærksom på, at man vil blive berørt negativt af lovforslaget.

Der var imidlertid ikke enighed om konsekvenserne af dette lovforslag for orkestrene, hvilket blandt andet fremgik af fremmede indlæg, der blev offentliggjort på Skatteministeriets hjemmeside. Sekretariatet rettede derfor en skriftlig henvendelse til Skatteministeriet for at få afklaret denne uoverensstemmelse i opfattelsen af, hvorvidt og evt. i hvilket omfang landsdelsorkestrene ville blive ramt økonomisk af de påtænkte lovændringer.

I henvendelsen tilføjes, at i tilfælde af at orkestrene får et lavere momsfradrag og dermed skal tilpasse deres i forvejen meget stramme økonomi, anser vi det for helt udelukket at søge om ekstra bevillinger via finanslovs-forhandlingerne, som der opfordres til i teksten i lovforslaget ”Til § 3”. Derfor ansøgtes subsidiært om at få indføjet en dispensationsbestemmelse, der undtager alle landsdelsorkestrene for den påtænkte lovændring.

Den 24. oktober 2003 mødtes repræsentanter for LandsdelsOrkesterForeningen, landsdelsorkestrene - både selvejende og kommunale institutioner - , Kulturministeriet og Skatteministeriet for at drøfte sagen. Samtidig kunne man i Jyllands-Posten læse, at skatteministeren har forkastet lovforslaget med de nye momsregler efter pres fra kulturinstitutionerne!

ÆNDRING AF MUSIKLOVEN

Kulturministeriet udsendte den 25. august 2003 udkast til ændring af musikloven, hvorefter nedsættelse af amtsmusikudvalg bliver frivillig. LandsdelsOrkesterForeningen giver i sit høringssvar af 9. september 2003 udtryk for, at man i tilfælde, hvor forslaget vil medføre nedlæggelse af amtsmusikudvalg, kan frygte, at det vil svække fagligheden i den regionale kulturpolitik med risiko for at forøge problemerne med hensyn til fødekæden.

LANDSDELSORKESTERFORENINGEN PR. 18. MAJ 2004

MEDLEMMERNE ER REPRÆSENTERET VED:

FORMAND:

Sjællands Symfoniorkester
Ole Hentzen, bestyrelsesformand
medlem af Københavns Borgerrepræsentation

NÆSTFORMAND:

Odense Symfoniorkester
Jørgen Lund
rådmand for Odense Kommunes Kultur- og Socialforvaltning

Aarhus Symfoniorkester
Torben Brandi Nielsen
rådmand for Aarhus Kommunes magistrats 4. afdeling

Sønderjyllands Symfoniorkester
Anna Margrethe Ikast, bestyrelsesformand
undervisnings- og kulturudvalgsformand

Aalborg Symfoniorkester
Carsten Michelsen, bestyrelsesformand
dommer

ARBEJDSUDVALGET

BESTÅR AF LANDSDELSORKESTRENES

MUSIK- OG ORKESTERCHEFER OG SEKRETARIATSCHEFEN:

Musikchef Palle Kjeldgaard, Aalborg Symfoniorkester

Musikchef Leif V.S. Balthzersen, Aarhus Symfoniorkester

Orkesterchef Per Holst, Odense Symfoniorkester

Orkesterchef Henrik Wenzel Andreasen, Sønderjyllands Symfoniorkester

Musikchef Søren Bojer Nielsen, Sjællands Symfoniorkester

Sekretariatschef, cand.jur. Elna Rødseth Barsøe

[1] Byggestenstanken er egentlig udviklet i England (specielt i London Symphony Orchestra) og har som grundidé at lade børnene ”lege” med de samme stumper som komponisten, men selv komponere nye former med dem. Denne proces giver tre fordele: kendskab til musikkens materiale, udfoldelse af kreativitet og krav til børnene om i grupperne at samarbejde om det, de har fundet ud af.

Der er altså ikke tale om en intellektualisering af musikken, mere om en kreativ værkintroduktion, hvor arbejdet med Nielsens eget stof giver børnene en indføling med musikken, som ingen ”ordbelagt” gennemgang nogensinde ville kunne have givet dem. Det udarbejdede materiale vil komme til at bestå af to dele

en skriftlig del, med anvisninger på arbejdet med byggesten på den udvalgte satser; hertil kommer kortfattet realiastof om Carl Nielsen og symfoniernes tilblivelse

en video/DVD/CD-rom, hvor orkestrene spiller de behandlede satser, og hvor bogens emner anskueliggøres ved undervisningsdemonstrationer. Hertil kommer en righoldig samling af billeder og biografistof, som børn og lærere kan surfe rundt i som forberedelse til selve byggestensarbejdet.